Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.08.12 13:48

Borgere med hjerneskade skal have det tilbud, de har behov for

Borgere med hjerneskade skal have det tilbud, de har behov for

Foto: KL

Borgere med en hjerneskade skal have rehabiliteringstilbud af en kvalitet, der sikrer, at de hurtigst muligt kommer tilbage til deres hverdag. Det slår formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther fast.

Det sker på baggrund af en række artikler i Politiken i dag.

Se også

”Det er kvaliteten, der er afgørende, og vi anerkender, at der er borgere med hjerneskade, som har behov for et specialiseret tilbud. Det er kommunernes ansvar at sikre dette. Og kommunen bør inden for en uge have kontaktet borgeren og givet borgeren en plan for det kommunale forløb,” siger Anny Winther.

Mange kommuner arbejder for at integrere hjerneskadetilbuddene med beskæftigelsesindsatser og øvrige sociale tilbud i borgernes nærmiljø, ligesom mange kommuner har udviklet nye tilbud og opbygget kompetencer på hjerneskadeområdet i samarbejde med andre kommuner. Derfor er det en naturlig udvikling, at nogle af de gamle hjerneskadetilbud er lukket ned.

”Det vigtige er, at kommunerne har adgang til de rette kompetencer, så borgerne kan få et ordentligt tilbud. Om det så er gennem egne tilbud, eller vi samarbejde med nabokommuner eller specialsygehuse, er ikke det afgørende,” siger Anny Winther.

Se også

Der er allerede nu flere mellemkommunale tiltag, som sikrer fortsat specialiseret rehabilitering, ligesom mange kommuner har aftale med specialiserede centre om hjerneskaderehabilitering. Men det er vigtigt, at alle kommuner har en plan, der sikrer adgang til specialister.

KL og kommunerne er  derfor i gang med at afdække og sikre det fremtidige behov for bistand fra specialiserede tilbud.

KL er samtidig i gang med at afdække, hvad det er for indsatser, de enkelte specialiserede tilbud yder, og KL arbejder med en model, som i højere grad sikrer driften af de mest specialiserede tilbud.

Se også

”KL kommer med et udspil i slutningen af september, som vil indeholde en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan sikre hjerneskaderehabilitering af høj kvalitet,” siger Anny Winther.

For yderligere oplysninger i KL kontakt pressechef Jonas Heltberg, 3370-3333, eller konsulent Lise Holten, 3370-3558,  lht@kl.dk

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes