Indhold

19.03.15 09:20

Debat: Vi er nødt til at hæve ambitionerne for vores børn og unge

Debat: Vi er nødt til at hæve ambitionerne for vores børn og unge

I KL er vi optagede af, at de tilbud, vi anvender i kommunerne, har fokus på, at udsatte børn og unge så vidt muligt får mulighed for at vende tilbage til deres normalmiljø. Foto: KL

Vi skal få viden til at spille sammen og indrette os på brug af bedre viden, nye metoder og dokumentation af vores resultater, skriver Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg i et debatindlæg.

Af Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Udsatte børn- og ungeområdet er komplekst. Det kan vi vist alle hurtigt blive enige om. Derfor glæder det mig også, at formanden for Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Søren Skjødt, i et debatindlæg hos DKNyt skriver, at han nærmest bliver helt rørt over KL’s nye udspil ’De udsatte børn – Fremtiden er deres’.

For alle ønsker en bedre fremtid for vores udsatte børn og unge. Vi står midt i et paradigmeskifte i kommunerne, hvor vi skal bruge vores tid og kræfter på det, vi ud fra forskning og praksis ved, virker. Det bygger vores anbefalinger på – men det stiller Søren Skjødt også en række spørgsmål til. Lad mig her dele den veldokumenterede viden, vi har.

Fx spørger Søren Skjødt, om KL er opmærksom på, at slægts- og netværksanbringelser og plejefamilier inden for anbringelsesviften er det dårligst belyste i forskningsmæssig øjemed.

I mange år har vi fortrinsvis anbragt børn på institutioner langt væk fra nærmiljø, venner og familie. Men forskning – blandt andet fra Sverige og Norge – har tydeligt vist, at børn og unge har langt bedre af at blive hjulpet i nærområdet. Det er en udvikling, som ofte møder kritik, men den må vi leve med. For det virker. Og derfor er det det, vi gør. Og vi er glade for, at det er et område, hvor kommunerne i den grad har rykket sig. Senest har SFI offentliggjort den første trivselsundersøgelse af anbragte børn og unge, og den peger netop på, at anbragte børn i plejefamilier trives bedre end børn anbragt på institutioner.

Søren Skjødt er også meget optaget af, hvilket belæg KL har for at anbefale, at 'de få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud i videst muligt omfang skal undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole'?

Jeg er sikker på, at Søren Skjødt ved, at partierne bag satspuljeaftalen har indgået en aftale om at afsætte 62 mio. kr. til at styrke undervisningen på de interne skoler. Et af elementerne er blandt andet at understøtte og styrke samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. En aftale vi i KL hilser velkommen for at styrke og vise bedre resultater på de interne skoler.

Det kommer forhåbentlig ikke bag på FADD, at undersøgelser viser, at anbragte børn og unge langt sjældnere får en uddannelse og et arbejde sammenlignet med de ikke-anbragte børn. En ny analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum tegner et meget klart billede.

  • 40 procent af de anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder seks procent af de ikke-anbragte børn.
  • 30 procent af de anbragte børn har taget en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 79 procent af de ikke-anbragte.
  • Kun 35 procent af de anbragte børn har som 30-årige en kompetencegivende uddannelse, mens 77 procent af de ikke-anbragte børn har det.
  • Kun 43 procent af de anbragte børn er som 30-årige i beskæftigelse, mens det gælder 77 procent af de ikke-anbragte børn.

Det er langt fra godt nok. Vi er derfor nødt til at have højere ambitioner for udsatte børn og unge. Vi skal derfor styrke indsatsen omkring de anbragte børns skolegang og sikre, at det bliver en del af den samlede indsats på niveau med at hjælpe børnene med deres sociale, psykiske og fysiske udfordringer.

I KL er vi optagede af, at de tilbud, vi anvender i kommunerne, har fokus på, at udsatte børn og unge så vidt muligt får mulighed for at vende tilbage til deres normalmiljø og den lokale folkeskole. Vi ved fra forskningen, at en god skolegang er med til at bryde den negative sociale arv - og det sker ikke ved at fastholde børn og unge på interne skoler. Det sker ved, at døgntilbuddet samarbejder med de lokale folkeskoler og netværk omkring barnet med henblik på at komme tilbage til normalmiljøet.

Og bare for at slå det helt fast. Der vil også fremover være behov for specialiserede døgnanbringelser af udsatte børn og unge, men tilbuddene skal fungere mere fleksibelt, end de traditionelt har gjort, og skal i højere grad indgå i samspil med kommunens øvrige tilbud. Der er behov for, at døgninstitutionerne i højere grad tilbyder intensive og tidsafgrænsede løsninger – vi kan kalde dem pit stop - som et led i at sikre gradvis nedtrapning af indsatsen.

Se også

Så nej: I kommunerne baserer vi ikke den nødvendige omlægning på ”synsninger”. Forskningen peger på, at udsatte børn og unge skal hjælpes i nærmiljøet. Det, vil vi lægge os i selen for, kan ske. Og vi er altid parate til dialog, der fremmer udsatte børn og unges fremtid.

Vi skal få viden til at spille sammen og indrette os på brug af bedre viden, nye metoder og dokumentation af vores resultater, uanset om indsatser sker i et specialiseret døgntilbud, eller der er tale om en forebyggende foranstaltning i nærmiljøet.

***

Debatindlægget er bragt på DKNyt.dk den 16. marts 2015.

Annonce

Annonce

Annonce