Indhold

28.11.17 08:00

Værktøjer til at styrke en vidensbaseret praksis i sociale botilbud

Hver dag året rundt bidrager medarbejdere og ledere på landets botilbud med en helt central indsats over for borgere, der har brug for hjælp og støtte til at udvikle sig og opnå en højere livskvalitet. For at understøtte dette arbejde, har KL og Socialpædagogernes Landsforbund taget initiativ til at udarbejde et inspirationskatalog om vidensbaseret praksis i botilbud.

Værktøjer til medarbejdere og ledere på botilbud

Målet med inspirationskataloget er at sætte fokus på og anerkende den viden og de gode erfaringer, som allerede findes i botilbuddene. Inspirationskataloget indeholder en række værktøjer til, hvordan man som medarbejdere og ledere på botilbud kan fremme en vidensbaseret praksis, samt eksempler på hvordan forskellige botilbud konkret har grebet dette an.

Inspirationskataloget bygger på erfaringer fra medarbejdere og ledere i botilbud i 20 projektkommuner, som på to workshops er blevet indbudt til at dele gode erfaringer og komme med konkrete input og ønsker til form og indhold af inspirationskataloget.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har stået for udformningen af inspirationskataloget. Du finder inspirationskataloget i pdf nedenfor. I højre side finder du et link til VIVE's hjemmeside, hvor du kan se film m.m.

Inspirationskatalog

Annonce

Annonce

Annonce