Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

04.09.12 08:56

Stafetten: Kommunalt mobilteam tager over, når andre giver op

Stafetten: Kommunalt mobilteam tager over, når andre giver op
I disse uger præsenterer vi på KL.dk 10 kommunale eksempler på, hvordan kommunerne driver og udvikler det specialiserede socialområde. I dag besøger vi Holstebro Kommune.

Borgere, hvis adfærd er så vanskelig, at de knap nok kan bo i botilbud, bliver i Holstebro Kommune tilknyttet Det mobile team.

I 2009 etablerede Holstebro Kommune Det mobile team, som var tiltænkt som et længerevarende botilbud i eget hjem, til en bred målgruppe af borgere med komplicerede problemstillinger og dobbelt- eller trippeldiagnoser indenfor psykiatri, neurologi og misbrug.

Tilbuddet er i dag et eksempel på, hvorledes et kommunalt tilbud er i stand til at løfte en svær opgave.

Tager over, når andre giver op
Når borgere bliver henvist til Det mobile team, er det nemlig ofte, fordi andre tilbud har givet op. Borgenes adfærd gør det vanskeligt for dem at bo i et almindeligt botilbud, ligesom de ofte kan være uønskede i lokalsamfundet på grund af deres opførsel.

De personer, der er tilknyttet teamet, har ofte en manglende forståelse for deres sygdom, som sammen med deres impulsive og handlekraftige opførsel skaber problemer for dem. Det gør også, at man skal være opmærksom på sikkerheden for personalet.

Personalet består af syv ansatte, som har erfaringer indenfor psykiatri, misbrug, hjerneskade, dobbeltdiagnoser og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 17 borgere er tilknyttet mobilteamet. Den samlede økonomiske ramme er på 3,2 millioner kroner.

Læs med på torsdag, når vi besøger Aalborg Kommune, der arbejder med inklusion og velfærdsteknologi for at gøre borgere med autisme bedre i stand til at klare sig i samfundet.

Tidligere indlæg i stafetten:
Vi samler de 10 gode eksempler her

Læs også artiklen om Aalborg Kommune, der overvejer at oprette et tilbud til udviklingshæmmede med misbrug.

Læs også artiklen om Herning Kommunes bofællesskab til folk med Huntingtons Chorea, som er ét af kun tre i landet. Ud over eget tilbud, underviser bofællesskabet også personale fra andre kommuner og deler viden gennem VISO.

Læs også artiklen om kommunikationscentret i Hillerød Kommune, der har formået at øge produktiviteten med en tredjedel samtidig med, at der er stor tilfredshed og meget få klager. 
 
Læs også artiklen om Odense, Fredericia og Aarhus kommuner, der sikrer at borgere med dobbeltdiagnoser kan få den nødvendige hjælp et enkelt sted.

Læs også artiklen om, hvordan flere kommuner i Region Sjælland samarbejder om hjælpen til hjerneskadede borgere.

Læs også artiklen om Lemvig Kommunes skræddersyede løsninger til borgere med demens og hjerneskader.

Se også

Læs også artiklen om Faaborg-Midtfyn Kommunes botilbud Solskrænten, som håndterer komplekse problemstillinger på hjerneskadeområdet.

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes