Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.08.12 08:00

Nyt ledsagekort til mennesker med handicap

Nyt ledsagekort til mennesker med handicap
Social- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og KL lancerer den 1. september 2012 et nyt ledsagekort i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH).

Det nye ledsagekort erstatter tidligere kort og skal gøre det mere enkelt for mennesker med handicap at bruge offentlig transport sammen med en ledsager.

Den 1. september 2012 lancerer Social- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og KL et nyt ledsagekort i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH). Et ledsagekort er til mennesker med handicap og dokumenterer, at de er nødt til at have en ledsager med, når de færdes ude. Kortet skal gøre det mere enkelt for mennesker med handicap at bruge offentlig transport sammen med en ledsager.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger:
”Det skal være nemt og enkelt for mennesker med handicap at bruge offentlig transport sammen med en ledsager – og det bliver det med ét nyt nationalt kort. Der har været mange forskellige slags ledsagekort, og det har skabt forvirring hos brugerne. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu kan lancere det nye ledsagekort, som alle kender – og genkender – og som bidrager til at gøre det lige så let for mennesker med handicap at anvende den offentlige transport, som det er for andre.”

Transportminister Henrik Dam Kristensen siger:
"Jeg er glad for det nye ledsagekort, der er en erstatning for DSB-ledsagekortet. DSB og andre transportudbydere giver allerede rabatter til handicappede med et ledsagebehov. Med kortet bliver det mere enkelt ved anvendelse af den kollektive trafik.”

Se også

Stig Langvad, formand for DH siger:
”Vi opfordrer alle – og især transport- og kulturinstitutioner til at tage godt i mod kortet og være med til at synliggøre det. Det vil nemlig gøre det lettere for alle – både brugere og kontrollører. Det nye ledsagekort kan bruges fuldstændigt som det gamle. Kortet er mere nutidigt og man kan nøjes med det ene kort. Vi har sørget for en smidig overgang, hvor man skifter kortene løbende. Vi mener at det vil skabe ro ved billetlugen, at der ikke er flere kort med forskellige regler.”

Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg siger:
”I kommunerne hilser vi det nye ledsagekort meget velkommen, fordi mennesker med handicap nu nemt og enkelt kan dokumentere, at de har brug for ledsagelse i forskellige sammenhænge i det offentlige rum. Det er et stort plus for den enkelte. Det vil forhåbentlig medvirke til, at den enkelte føler sig mere accepteret i offentligheden og medvirke til, at flere mennesker med et handicap dermed bliver inkluderet i samfundet, fordi de får nemmere ved at deltage i fx kulturelle aktiviteter.”

Det nye ledsagekort ligner et kreditkort, og udstedes som hidtil af DH’s Brugerservice. Prisen er 200 kr. og kortet skal fornys hvert 3. år. Kortet erstatter på sigt de kort, der eksisterer i dag.

Læs mere om ledsagekortet

Yderligere oplysninger:
Julie Ørnø, pressemedarbejder, Social- og Integrationsministeriet, tlf. 40 70 69 01
Tina Hansen, specialkonsulent, Social- og Integrationsministeriet, tlf. 41 85 10 23
Elizabeth Bergmann Burns, kommunikationschef i DH, tlf. 36 38 85 10
Trine Søndergaard, pressekonsulent, KL, tlf. 33 70 33 33.  

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes