Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

16.08.06 12:23

Ændret den 01.06.09

Ny webservice giver bedre og hurtigere service til førtidspensionister

KL lancerer nu i samarbejde med bl.a. Forsikring og Pension, KMD, IT- og Telestyrelsen og Socialministeriet en webservice, der - med borgerens samtykke - kan give forsikrings- og pensionsselskaber meddelelse om de ca. 15.000 personer, som hvert år tildeles førtidspension, så de også kan få udbetaling fra andre pensionsordninger, hvis tabet af erhvervsevne giver ret til det.

Når en kommune tilkender en borger førtidspension, kan det evt. ud­løse ret til en privat pension. Mange borgere er dog ikke klar over dette. For­sik­ringsselskaber og pen­sionskasser gøres i dag ikke automatisk op­mærksom på, at kommunen har tilkendt en borger førtidspension eller forhøjet en tidligere tilkendt førtidspension. Det skisma råder Forsik­ring og Pen­sion (herefter F & P) og KL nu bod på via et pilotpro­jekt, som skal sikre bor­gerne en endnu bedre borgerservice. De kommunale myndigheder får med projektet mulighed for at arbejde sammen med forsikringsselskaber og pen­sionskasser for at yde borgerne en endnu bedre service. Det skriver KL i denne Administrative information til socialchefen og lederen af pensionsafsnittet.(2055)

Udveksling af oplysninger om tilkendt førtidspension eller forhøjelse af tidligere tilkendt førtidspension mel­lem kommuner og forsikringsselska­ber og pensionskas­ser - pilotprojekt SagenI pilotprojektet deltager PensionDanmark (tidligere B&A Pension, HTS Pension, B&T Pension og PKS Pension), der har ca. 475.000 forsikrede, og PKA, Pensionskassernes Administration A/S, som omfatter pensionskas­serne for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, kost- og ernæ­ringsfaglige konsulenter, bioanalytikere, jordemødre, kontorfunktionærer, lægesekretærer og socialrådgivere og socialpædagoger, der har ca. 200.000 forsikrede.

KL og F & P har i forbindelse med pilotprojektet indgået en samarbejdsaf­tale om, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan få stillet oplysninger om tildeling og for­højelse af førtidspen­sion til rådig­hed. Videregivelsen for­udsætter borgerens samtykke.

Det er frivilligt for både forsikringsselskaber og pensionskasser og kommu­ner at deltage i ord­ningen. KMD, som forestår udveksling af oplysningerne forventer, at op­lysningerne, kan udveksles med virkning fra den 15. august 2006. Hver kommune vil af KMD blive spurgt, hvorvidt den vil tilslutte sig ordningen via en udvidelse af databehandlingsaftalen.

Da en meget stor del af be­folkningen i dag har en eller anden form for pen­sionsordning, kan borge­ren med fordel gøres opmærksom på, at det vil være relevant at rette hen­ven­delse til sit forsikringsselskab eller pensions­kasser. Såfremt borgeren er usikker på, om vedkom­mende har en privat pensionsordning, kan der henvises til www.pensionsinfo.dk eller til de årlige pensionsoversigter, som forsikringsselskaberne og pensionskasserne sender til medlemmerne.

Hvis du vil vide mere/bilag

Hvilke oplysninger videregives

Forsikringsselskaberne og pensionskasserne kan modtage følgende oplys­ninger fra kommunen:

  • kommunenummer på den kommune hvorfra meddelelsen stammer personnummer

  • pensionstype

  • meddelelsesårsag (tilgang eller forhøjelse)

  • dato for rejsning af sagen

  • afgørelsens virkningsdato

Forholdet til persondataloven

Efter persondatalovens §8, stk. 2, må oplysning om førtidspension kun vi­dere­gives til bl.a. forsikringsselskaber og pensionskasser, hvis borgeren har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen.

Derfor har KL udarbejdet en blanket til sam­tykkeerklæring (SP 030), som vil være til rådighed på KL's hjemmeside www.kl.dk/blanketservice eller som kan rekvireres via kom­munens sædvan­lige blanketleverandør.

Kontaktperson i KL

Flemming Hansen, 3370 3588, fnn@kl.dk

Med venlig hilsen

Peter Gorm Hansen           Peter Kjærsgaard Pedersen

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes