Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

21.04.10 13:31

KLs høringssvar på udvidelse af målgruppen for tilskud til psykolog

Under satspuljeforhandlingerne i 2009 blev det besluttet at afsætte 25 mio. kr. til tilskud til psykolog for personer med angst i let eller moderat grad. KL har afgivet høringssvar på ændring af bekendtgørelse om tilskud til psykolog i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper.

Med ændringen får personer i alderen 18-28 år mulighed for tilskud til psykolog ved henvisning fra den praktiserende læge. Personer over 28 kan derimod fortsat ikke få tilskud, hvis de lider af angst i let eller moderat grad.

Kommuner, der som en del af deres tilbud yder / finansierer psykologbehandling til borgere med angstlidelser, bør være bekendt med, at behandling for lidelser af let til moderat grad nu omfattes af tilskudsordningen. I forvejen omfatter ordningen gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer, som

• har været ofre for røveri, vold eller voldtægt,
• har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker,
• er pårørende til alvorligt psykisk syge personer,
• er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
• er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
• er pårørende ved dødsfald,
• har forsøgt selvmord,
• har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge,
• inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb eller
• har en let til moderat depression og er mellem 18 og 37 år.

For yderligere information, følg linket til højre retsinformation, hvor du kan læse den gældende bekendtgørelse.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes