Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

02.02.12 16:50

KL: Teknologien skal aflaste hjemmeplejen

KL: Teknologien skal aflaste hjemmeplejen

KL noterer med tilfredshed, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil arbejde for at gøre det muligt for kommunerne at erstatte en kommunal hjemmehjælper med en robotstøvsuger, som de ældre selv betaler for.

”Vi er glade for, at ministeren deler vores holdning om, at vi skal bruge teknologien til at aflaste hjemmeplejen, så vi bruger hjemmehjælpernes hænder dér, hvor der er allermest brug for dem - nemlig i selve plejen og i de dele af den praktiske hjælp, som ikke kan erstattes af fx en robot,” siger Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

Sådan lyder meldingen fra KL i en kommentar til, at økonomi- og indenrigsministeren har bebudet, at hun vil undersøge lovligheden af kommunernes krav til ældre om robotstøvsugere.

KL har på nuværende tidspunkt ikke et overblik over, hvor mange kommuner der fremover vil bede sine ældre medborgere om selv at anskaffe sig en robotstøvsuger, hvis der kommer en lovændring på området. Men KL ved, at mange kommuner vil overveje det, hvis det bliver muligt.

”På den ene side handler det om, at kommunerne er nødt til at se på, hvor ny teknologi kan erstatte menneskeligt arbejdskraft, fordi vi mangler hænder til at tage hånd om vores ældre medborgere. På den anden side handler det om en velfærdspolitisk prioritering, hvor vi må spørge os selv, hvorfor kommunerne skal betale for en robotstøvsuger, blot fordi en borger er blevet ældre,” siger Anny Winther.

”Det er ikke nyt, at borgere, der er berettiget til rengøring i deres hjem, skal stille en støvsuger til rådighed for hjemmehjælperne i forbindelse med rengøring i hjemmet. Sådan har det altid været. Og prisen på robotstøvsugere er faldet så meget i pris, at der efter min opfattelse er tale om et almindeligt forbrugsgode,” siger Anny Winther. 

Hun understreger, at mindrebemidlede borgere selvfølgelig stadigvæk skal kunne søge kommunen om støtte til at anskaffe sig hjælpemidler – også en robotstøvsuger.

Yderligere oplysninger; kontakt konsulent Poul Erik Kristensen, KL’s Social- og Sundhedskontor, tlf. 3370-3156, prk@kl.dk eller pressekonsulent Trine Søndergaard, tlf. 3370-3333, trs@kl.dk

 

 

 

 

 

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes