KL har udarbejdet en kort beskrivelse af fakta om kommunernes ansvar og indsats overfor udsatte voksne, fx personer med misbrug, hjemløse og voldsramte kvinder. Læs mere nedenfor.
Kommmunens ansvar i forhold til personer med misbrug
På misbrugsområdet har kommunerne ansvar for følgende:
Misbrugsområdet omfatter to områder: Stofmisbrug og alkoholmisbrug. Ydelser til misbrugere reguleres af to forskellige lovgivninger.
- Alkoholbehandlingen reguleres af sundhedslovens § 141.
- Behandlingen til stofmisbrugere reguleres dels af servicelovens § 101, dels af sundhedslovens § 142.
På begge områder gælder der en behandlingsgaranti på 14 dage, fra borgeren har udtrykt ønske om at komme i behandling. På stofmisbrugsområdet gælder behandlingsgarantien også for personer, der er under 18 år.
Både på stof og alkoholområdet er der mindst tre forskellige tilbudstyper. Der er udarbejdet en fælles definition af disse tilbud:
- Ad hoc – Intensitet: Der leveres en ydelse under hver 14. dag (ikke social stofmisbrugsbehandling)
- Ambulantbehandling – Intensitet: Der tilbyder en ydelse, enten indi-viduelt eller i grupper, mindst hver 14. dag og højst to gange om ugen
- Ambulant dagbehandling – Intensitet: Der leveres en ydelse tre til fem dage om ugen af højst to timers varighed
- Dagbehandling - Intensitet: Der leveres en ydelse tre til fem gange om ugen i mere end to timer. (Kriterierne for dagbehandling kan også opfyldes, hvis der leveres ydelser i to dage i over to timer og to dage i under to timer, således at der tilsammen er leveret ydelser i mindst tre dage i mere end to timer.)
- Døgnbehandling- Behandlingsintensitet: Der leveres en ydelse hver dag, og ydelsen inkluderer overnatning.
Derudover er kommunerne ifølge servicelovens § 99 forpligtet til at tilbyde en støttekontaktperson til de svageste misbrugere og hjemløse. I alt 4.800 personer er omfattet de kommunale støtte- og kontaktpersonsordninger.
- Sindslidende efter § 99: 3.557 personer
- Stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse efter § 99: 1.241 personer
Kommunens ansvar i forhold til hjemløse
Efter servicelovens § 110 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Denne opgave udføres af de såkaldte § 110-boformer (forsorgshjem, herberger og beskyttede pensi-onater).
Langt de fleste af disse boformer er kommunalt drevet, men enkelte drives af regionen samt ”frivillige” organisationer som Kirkens Kors Hær og KFUM.
Kvindekrisecentre
I henhold til servicelovens § 109 er kommunerne forpligtede til at tilbyde midlertidige ophold til kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold eller tilsvarende krise i familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan eventuelt være ledsaget af børn. Udover opholdet skal der ydes støtte og vejledning fra en familierådgiver i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. Rådgivningen skal iværksættes, når forberedelsen til udflytning påbegyndes og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.
Kommunerne driver i alt 39 krisecentre efter § 109 i serviceloven Derudover køber kommunerne pladser i private tilbud.
Kilder: Danmarks Statistik