Kommunerne har ansvaret for at yde hjemmehjælp – personlig og praktisk hjælp - til borgere med funktionsnedsættelse efter serviceloven og hjemmesygepleje efter sundhedsloven.
Antal modtagere af hjemmehjælp og hjemmesygepleje i 2009
221.092 borgere modtog hjemmehjælp.
Kilde: http://www.dst.dk/HomeDK/Statistik/ags/Aeldre_dok.aspx
Ca. 120.000 borgere modtog hjemmesygepleje.
Kilde: Hjemmesygepleje – dokumentation og styring, KL, december 2010.
Fordelingen af sundhedsfaglige medarbejdere på ældreområdet
76.089 Sosu-medarbejdere m.v.
9.675 sygeplejersker
2.570 terapeuter
Økonomi
Kommunernes udgifter til ældre omfatter udgifter til pleje og omsorg af ældre, forebyggende indsatser, udgifter til pleje- og ældreboliger, hjælpemidler og plejevederlag til pasning af syge og døende.
Kommunernes budget til ældreomsorg 2008-11 (2011-p og -opgaveniveau)
|
B08 |
B09 |
B10 |
B11 |
| Nettodriftsudgifter |
34,7 |
35,7 |
36,7 |
36,4 |
| Realvækst |
|
2,8 |
2,9 |
-0,7 |
Kilde: Danmarks Statistik, suppleret opgavekorrektioner mv. KL/Finansministeriet.
I budget 2011 udgør de samlede udgifter til ældre 36,4 mia. kr. Det er lidt mindre end i budget 2010, hvor kommunerne samlet budgetterede med 36,7 mia. kr. Også ældreområdets budget er i 2011 således påvirket af kommunernes stramme, økonomiske rammer.
Langt den største andel af udgifterne vedrører pleje og omsorg af de ældre. I budget 2011 er over 80 pct. af ældrebudgettet således dedikeret til dette. Udgiften dækker både hjemmehjælp til ældre i egen bolig og pleje og omsorg af ældre i plejeboliger.
Kommunerne har oplevet et stort udgiftspres på ældreområdet. Det har bidraget til udgiftsvæksten over årene og medvirket til, at regnskaberne i de seneste år har ligget mere end 1,5 mia. kr. over årets budget. I det senest kendte regnskab (2009) brugte kommunerne således 37,7 mia. kr. (2011-pl og opgaveniveau)på ældreområdet, altså cirka 2 mia. kroner mere end budgetteret i 2009.
Kommunal eller privat leverandør i 2009
| Leverandør |
Kommunal |
Privat |
| Praktisk hjælp |
68,5 % |
31,5 % |
| Personlig hjælp |
95 % |
5 % |
Kilde: Danmarks Statistik
Modtagere af madservice i 2009
| Leverandør |
Antal borgere |
| Kommunal |
34.200 |
| Privat |
15.100 |
| I alt |
49.300 |
kilde: Telefonisk kontakt med Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger april 2009.
Brugertilfredshed
Den seneste nationale brugertilfredshedsundersøgelse fra 2009 viser, at mellem 86 og 92 pct. af modtagerne af henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje er enten tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af hjælpen. Den høje tilfredshed gør sig gældende uanset om leverandøren er kommunal eller privat.
(Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse 2009).
Andre henvisninger
KL´s Ældrepolitiske udspil 2010
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_45191/ImageVaultHandler.aspx
Temaguide – ældreområdet
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_41405/ImageVaultHandler.aspx
Kontaktpersoner:
Poul Erik Kristensen på mail: prk@kl.dk og tlf 33 70 31 56
Naja Warrer Iversen på mail: nmi@kl.dk og tlf. 33 70 34 74