Indhold

13.04.15 10:30

Debatindlæg: Barnets tarv skal være i centrum

Debatindlæg: Barnets tarv skal være i centrum

Kommunerne har siden 2009, hvor reglerne første gang blev lempet, kun tvangsbortadopteret ti børn. Foto: Colourbox.com

Tvangsadoption er et meget alvorligt indgreb over for både barn og forældre. Men det kan i nogle tilfælde være den bedste løsning - for barnet. Derfor er det også nødvendigt, at vi får en lempelse af reglerne, skriver Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg i et debatindlæg.

Af Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Når et barn tvangsbortadopteres, er det for at give barnet den bedst mulige opvækst og mulighed for at blive i stand til at klare sig videre i voksenlivet.

Men lad mig slå fast. Der er ingen tvivl om, at en tvangsbortadoption er et meget alvorligt indgreb over for både barn og forældre. Det er derfor heller ikke det første, kommunerne overvejer at sætte i værk, når et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Kommunerne har siden 2009, hvor reglerne første gang blev lempet, kun tvangsbortadopteret ti børn.

Dog er vi nødt til at se i øjnene, at der kan være situationer, hvor vi fx står med et lille nyfødt barn og kan konstatere, at barnets forældre på ingen måde må forventes hverken at have eller senere at få evne til at drage omsorg for barnet. I disse få, men meget alvorlige sager, er der en risiko for, at barnet kan se frem til 18 år i anbringelsessystemet, hvor det kommer til at flyde rundt mellem biologiske forældre, plejefamilier og andre voksne. Barnet får på den måde ikke mulighed for en normal tilknytning, og vi risikerer, at barnet får alvorlige udviklingsproblemer.

En tvangsadoption kan derfor i nogle tilfælde være den bedste løsning – for barnet.

Derfor er det også nødvendigt, at vi får en lempelse af reglerne. For hvis kommunen beslutter, at en tvangsbortadoption er den eneste løsning, så er reglerne i dag alt for rigide. Det må der gøres noget ved.

Vi ved, at tilknytningen til de biologiske forældre betyder meget for et barns opvækst og tarv, og derfor vil vi også strække os langt i kommunerne for at hjælpe forældrene. Men det vil altid være hensynet til barnet, som kommer i første række – ikke de biologiske forældres retssikkerhed.

Jeg er overbevist om, at en lempelse ikke vil føre til en eksplosiv stigning i antallet af tvangsfjernelser. Det er ikke og vil aldrig blive kommunernes menneskesyn at bortadoptere børn og unge med tvang – og da slet ikke for at spare penge, som vi ofte kritiseres for. Det vil altid være grundigt gennemtænkt og med barnet i centrum. For hvem andre end barnet bliver taberen, hvis adoptionen slår fejl? Og hvem står med regningen andre end kommunen, hvis det går galt?

Nej, tvangsadoption vil altid være absolut sidste udvej.

***

Se også

Debatindlægget er bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner d. 13. april 2015

Annonce

Annonce

Annonce