Indhold

kl.dk > Fagområder > Social service > KL's kvalitetsprojekt om kommunernes demensindsats

Oprettet den 20.04.09

Ændret den 01.06.09

KL's kvalitetsprojekt om kommunernes demensindsats

Ét af KL’s 18 kvalitetsprojekter handler om kommunernes indsats på demensområdet. Projektet er nu afsluttet med tre konkrete produkter, som du kan finde her.

Formålene med projektet var at beskrive den ud­vikling, der er sket på demensområdet, give et bud på de kommende års udfor­dringer på demensområdet og afdække om erfaringer med at speci­alisere en social- og sundhedsfaglig indsats kan anvendes på andre om­råder. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem KL og 13 kom­muner.

Projektarbejdet er afsluttet med tre konkrete produkter, som afspejler pro­jektets tre primære formål:

•      Statusnotat om, hvordan demensområdet har udviklet sig

•      Notat om de kommende års udfordringer på demensområdet

•      Inspirationsnotat om, hvordan erfaringerne fra demensområdet kan an­vendes på andre områder.

Statusnotatet indeholder dels en kvalitativ beskrivelse af udviklingen og dels en kvantitativ kortlægning af status på kommunernes forskellige til­bud og indsatser på demensområdet. Hovedkonklusionen i statusnotatet er, at der er tale om et område, som prioriteres højt af alle aktører. Kortlægningen viser endvidere, at der ikke er tale om enkeltstående eksempler. Alle kommuner har særlige tilbud og specialiseret viden i for­hold til borgere med demenssygdomme.

Udfordringsnotatet behandler de konkrete udfordringer i form af flere borgere med demenssygdomme, de nødvendige kommunale indsatser og prioriteringer samt forhold, der relaterer sig til nødvendige indsatser fra eksterne aktører.

De mange positive erfaringer med at udvikle dette specialiserede område er yderligere beskrevet i inspirationsnotatet om erfaringer med organise­ring af specialiserede indsatser. Konklusionen i dette notat er, at en række andre social- og sundhedsfaglige områder kan profitere af erfarin­gerne fra demensområdet.

Du finder notaterne til højre på siden.





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes