En ny kortlægning af kommunernes arbejde med demensområdet viser, at kommunerne gør det rigtig godt. Men der er stadig udfordringer at tackle. F.eks. oplever kommunerne barrierer omkring magtanvendelsesreglerne, der opleves som fjerne fra praksis og tunge at administrere, skriver Tove Larsen i et debatindlæg.
Af Tove Larsen, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg
At blive ramt af en demenssygdom er smertefuldt - som en skygge, der formørker sindet hos den demensramte og livet for de pårørende. Præcis, som vi hver søndag kan opleve hos DR’s familien Sommer, hvor faderen, Christian Sommer, får konstateret alzheimers.
Det er let at sætte sig ind i, hvor svært det er at blive ramt af en demenssygdom i familien. Udover at blive ramt af en personlig tragedie, bliver den demente og de pårørende opslugt i et system, der består af mange behandlere og offentlige instanser og konfronteres samtidig med krav og forventninger fra mange sider.
Kommunerne har de seneste 15-20 år udviklet og tilpasset demensindsatsen til de løbende udfordringer og har specialiseret indsatsen i form af en særlig organisering, udvikling af de faglige kompetencer og tilbud målrettet de demente borgere. Og det går godt!
En ny undersøgelse fra KL viser, at kommunerne yder en målrettet demensindsats. F.eks. har alle kommuner i dag en demenskonsulent med særlig stor viden. Konsulenten varetager rådgivnings- og vejledningsopgaver over for både den demente, de pårørende og medarbejdere.
Undersøgelsen viser også, at det vigtige samarbejde med sygehuse og praktiserende læger er blevet styrket, så den demente og de pårørende sikres et koordineret sammenhængende patient- og plejeforløb.
De gode resultater får imidlertid ikke kommunerne til at hvile på laurbærrene. For der er hele tiden nye udfordringer, nye demenssygdomme og nye familier som familien Sommer, der skal have tilbud, som præcist er målrettet deres behov.
Desværre er der også barrierer for en styrket demensindsats rent lovgivningsmæssigt.
For det første oplever kommunerne barrierer for demensindsatsen på grund af de nuværende magtanvendelsesregler, der på en række punkter opleves som fjerne fra praksis og tunge at administrere.
Både pårørende og fagpersoner mener fx, at det er helt urimeligt, at der skal gennemføres en omfattende udarbejdelse af diverse skemaer, før det er tilladt at anvende GPS-teknologi til opsporing af demente borgere, der er faret vild. Præcis som Christian Sommer gjorde i forrige TV-afsnit.
For det andet er det en markant barriere, at det sundhedsfaglige personale ikke ser deres faglige indsats som udøvelse af magt, men som nødvendig omsorg. Regelsættet udfordrer simpelthen medarbejdernes omsorgspligt. Eksempelvis når en borger går fra plejecentret i nattøj og af medarbejderne følges tilbage til sin bolig.
I lovens forstand er dette magt og skal indberettes – medarbejderne opfatter det som omsorg.
Så lad os ændre magtanvendelsesreglerne, så det bliver nemmere at bruge den moderne teknologi og omsorgspligten – og samtidig redde liv og sikre den demente et værdigt liv.
*******************************************************
Debatindlægget har været bragt i dag, den 25. november, i Politiken