Gladsaxe Kommune har gennemført en unik brugerundersøgelse. 183 brugere med sindslidelse eller udviklingshæmning og 114 pårørende har besvaret spørgeskemaer, og herudover har 12 brugere deltaget i en kvalitativ undersøgelse.
I brugerundersøgelsen er der blevet spurgt ind til helt konkrete og centrale ting i brugernes hverdag. Fra deres syn på personalet til, om de selv bestemmer, hvilket tøj de vil have på, og hvad de vil spise. For gruppen af udviklingshæmmede er også de pårørende blevet spurgt til deres indtryk af brugerens tilfredshed.
Overordnet set er 97 procent af de sindslidende i dagtilbud, 95 procent af de udviklingshæmmede i dagtilbud, 96 procent af de udviklingshæmmede i botilbud og 74 procent af de sindslidende i botilbud er tilfredse. På Gladsaxe Kommunes hjemmeside kan du læse mere om resultaterne af undersøgelsen og anvendte metode. Brug links til højre på siden.
Henvendelser kan rettes til afd.chef Elinor Kyhnau eller Christina Perticai, Gladsaxe Kommune, tlf. 39 57 50 00.