Søg

Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

Konference/messe

KL's sociale temamøde den 31. maj og 1. juni 2012

KL indbyder social- og sundhedspolitisk interesserede politikere og embedsmænd med interesse for årets tema til at deltage i KL’s sociale temamøde torsdag den 31. maj og fredag den 1. juni 2012 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Læs mere om temamødet nedenfor.

Reserver hotelværelse
Bestil flybillet

 

 

Temaet for årets temamøde er:
De nære tilbud – tendenser, forventninger og krav

Afsættet for emnet er de særlige udfordringer i social- og sundhedspolitikken, som kommunerne står over for i en tid med fokus på evaluering af kommunalreformen, det nære sundhedsvæsen, udvikling af psykiatrien, det specialiserede socialområde m.m.

Vi har derfor valgt at sætte fokus på følgende emner:

  • Hvordan kan kommunerne arbejde med mål for sundheden?
  • Udviklingen på handicap- og psykiatriområdet - handicapbegrebets udvikling.
  • Udviklingen på det specialiserede socialområde.
  • En national plan for de mest sårbare og udsatte grupper - hvilke konkrete mål og indsatser er der for kommunernes arbejde?

Herudover vil både ministeren for sundhed og forebyggelse samt social- og integrationsministeren komme med deres forventninger til kommunerne på henholdsvis sundheds- og socialområdet.

I år er der ligeledes seks sessioner, hvor aktuelle temaer sættes til debat. Temaerne er i år:

  1. Psykisk sårbare unge - hvad skal der til?
  2. Velfærdsteknologi i øjenhøjde
  3. Hvordan bliver de nye ældre gamle?
  4. Shared care - hvad er mulighederne?
  5. Kvalitet på plejecentre
  6. Inklusion og egenmestring - hvordan gør vi det i praksis?

I 2011 deltog over 1.200 kommunalpolitikere og ledende embedsmænd i temamødet. Desuden deltog en række gæster fra ministerier, organisationer m.v.

Program
Programmet kan ses her på siden.

Tilmelding
Kan ske ved at klikke på feltet "TILMELD DIG HER" øverst eller nederst på denne side. Tilmeldingen er bindende.

Hotelværelser
Kan reserveres ved at klikke på feltet "Reserver hotelværelse" øverst på denne side. 

Flybilletter
Kan bestilles ved at klikke på feltet "Bestil flybillet" øverst på denne side. 

De forhåndsreserverede afgange er:

31. maj København – Aalborg kl. 07.35 – 08.20
31. maj København – Aalborg kl. 08.00 – 08.50

1. juni Aalborg – København kl. 13.30 – 14.15
1. juni Aalborg – København kl. 14.25 – 15.15

Vi gør opmærksom på, at vi har fået en meget kort bestillingsfrist (10. marts 2012). Det betyder, at hvis du vil være sikker på at få en af ovenstående afgange, skal du bestille inden fristens udløb. Bestilling af flybilletter efter fristens udløb kan sagtens ske, men så kan du ikke være sikker på, at der er ledige pladser på ovenstående afgange.

Udstillere
Organisationer og virksomheder, der er interesserede i at vise deres projekter eller produkter frem for deltagerne på KL's sociale temamøde 2012, har mulighed for at bestille en stand. Bestilling af stand kan foretages her. Der er det også muligt at tilmelde standdeltagere.

Målgruppe

Kommunalpolitikere og ledende embedsmænd i kommunerne, samt organisationer, foreninger, ministerier m.v. på social- og sundhedsområdet.

Hvornår

31.05. - 01.06.12

Sted

Aalborg Kongres & Kultur Center
Europaplads 4
9000 Aalborg

Pris

Deltagergebyr: 3.195,- (ex. moms) / Festmiddag: 870,- (ex. moms)

Tilmeldingsfrist

30.05.12

Betalingsform

Tilmeldingen er bindende og faktura sendes efter afholdelse af temamødet

Antal deltagere

Max 1.700

Yderligere information

Praktiske spørgsmål: Chefsekretær Pernille Rasmussen, plp@kl.dk, 3370 3391

Faglige spørgsmål: Konsulent Mads Jensbo, mds@kl.dk, 3370 3419

Spørgsmål vedr. udstillerområdet: Student Maria Birch Møller, mbi@kl.dk, 3370 3851

Find arrangement efter dato

Bilag

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes