Indhold

14.11.16 12:18

Det velfærdsteknologiske landkort relanceres

Det velfærdsteknologiske landkort relanceres
KL’s velfærdsteknologiske landkort går i luften i en ny og forbedret udgave. Der kræves eksempelvis ikke længere login for at tilgå kortet.

Et forbedret landkort
Da det velfærdsteknologiske landkort blev lanceret i sensommeren 2014, var tanken, at det skulle give et systematisk overblik over igangsatte projekter og implementerede løsninger på velfærdsteknologiområdet. Siden da er der blevet indtastet over 700 projekter på landkortet af flere end 50 af landets kommuner.

Den overvældende interesse for og brug af landkortet har betydet, at det var nødvendigt at opdatere kortet, så det var mere intuitivt og let at bruge. Det er fortsat frivilligt at bruge landkortet, og der er ingen pligt til at dele sine projekter, men håbet er selvfølgelig, at der fortsat er mange, der vil dele deres erfaringer med hinanden.

De nye funktioner
”Det mest markante forandring ved det nye kort er, at det nu er tilgængeligt for alle og ikke længere kræver et login. Derudover har kortet fået et grafisk løft, så det er lettere at danne sig et overblik. Samtidigt er søgefunktionerne blevet optimeret. Eksempelvis får man nu hurtigere et overbliv over indholdet i de forskellige projekter, før man klikker ind på dem,” fortæller programchef for KL’s Center for Velfærdsteknologi Gitte Duelund Jensen og fortsætter:

”En anden forbedring er tilføjelsen af et vurderingsskema til hvert projekt. Her er der nu mulighed for give mellem 1 og 5 stjerner på kriterierne ”kvalitet for borgeren”, ”økonomisk fordel” og ”bedre arbejdsmiljø”. Samtidig kan der fremover sættes ord på den organisatoriske såvel som den tekniske modenhed, så man også hurtigt kan fået indtryk af, hvordan projektet er gået.”

Du kan se kortet ved at klikke her

Annonce

Annonce

Annonce