Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.09.12 09:26

Vordingborg-borgmester genopstiller ikke

Vordingborg-borgmester genopstiller ikke
Henrik Holmer (S) genopstiller ikke ved næste kommunalvalg. Beslutningen blev truffet efter hjerteproblemer i 2010.

Tirsdag aften meddelte Vordingborgs borgmester Henrik Holmer (S) sit parti, at han ikke genopstiller ved kommunalvalget i 2013.

Beslutningen blev truffet tilbage i 2010, da Henrik Holmer måtte trække sig fra Team Rynkeby Vordingborgs cykeltur fra København til Paris på grund af hjerteproblemer, som betød, at borgmesteren måtte tilbringe fem dage på et hospital i Paris.

”I de senere år har jeg desværre set, at flere af mine kollegaer i dansk kommunalpolitik har bukket under for sygdom, hvilket bekræfter for os, at det er den rigtige beslutning, vi i familien har truffet,” skriver Henrik Holmer i en pressemeddelelse.

Jobbet optog de fleste af døgnets timer
Ved kommunalvalget vil den nu 55–årige Henrik Holmer have været borgmester i 12 år, først i Langebæk Kommune og senere i Vordingborg Kommune. Derudover har han siden 2010 være formand for kommunerne i Region Sjælland.

”Jeg har stået i spidsen for en stor omstillingsproces, hvor fire kommuner er blevet lagt sammen til én. Et arbejde, som jeg har været glad og stolt over at have fået lov til at deltage i. Det har været en periode, hvor svære og nødvendige beslutninger har stået forrest på den politiske dagsorden, og oftest har det været et job, der har optaget de fleste af døgnets timer,” skriver Henrik Holmer.

Socialdemokraterne i Vordingborg vil i løbet af efteråret finde en ny borgmesterkandidat.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes