Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.08.12 11:46

Vigtigt med et fælles ståsted

Vigtigt med et fælles ståsted

Foto: Colourbox.com

Vejen frem i arbejdet med socialt udsatte børn og unge er mere samarbejde og forskning. Vi har behov for at vide, hvad der virker, lyder det parterne.

Hvis kommunerne skal have held til at inkludere socialt udsatte børn og unge i pasning og undervisning, så er der behov for mere viden om, hvilke tilgange der virker.

Der er behov for mere samarbejde og forskning på området for udsatte børn og unge. Og det er vigtigt, at alle relevante parter byder ind, hvis man skal rykke for alvor. Sådan lyder det fra parterne bag rapporten om det forebyggende og dagbehandlende område, der blev offentliggjort onsdag ved en temadag i Middelfart.

Vigtigt med et fælles afsæt
”Jeg synes, det er vigtigt med et fælles afsæt, så vi altid kan vende tilbage til det fælles billede, når vi diskuterer. Det kan kun være godt for området at få bekræftet og afkræftet hypoteser,” lyder det fra faglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund, Lise Ringgaard Have. 

Hvis inklusionen af børn og unge med sociale udfordringer skal lykkes, er der brug for at vide, hvad der virker i de større sammenhæng, og ikke bare lokale undersøgelser, som bliver foretaget af én part. 

”Der er et problem med overordnet forskning. Der er masser på lavere niveau, men det stikker jo ofte i mange forskellige retninger”, siger juridisk konsulent i pædagogernes fagforening BUPL, Anne Mette Falkenberg.

Inklusion på de rigtige præmisser
Udover mere evidens for det gode arbejde er det vigtigt, at inklusionen i kommunerne foregår på de rigtige præmisser.

”Erfaringer med inklusion fra Gentofte viser, at det kræver en stor økonomisk indsats i starten. På niveau med en døgnanbringelse,” siger Anne Mette Falkenberg.  

Lise Ringgaard Have advarer mod, at tro, at inklusion kan spare kommunen penge på kort sigt.

”Man skal lade være med at tro, at man kan spare penge. Hvis man prøver at koble økonomi og inklusion, så går man helt galt i byen”, siger hun. 

Fra KL’s side er man enig i, at man skal se på, hvordan pengene kan bruges bedst muligt. Det forbyggende og dagbehandlende område er i vækst, og kommunerne prøver i højere grad end tidligere at give barnet støtte i nærmiljøet. Det er derfor helt naturligt at kigge nærmere på, hvordan man bedst muligt udfører denne komplicerede opgave, som har mange involverede parter. 

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes