Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.06.12 14:55

Vestager roser kommunernes ”solide resultater”

Vestager roser kommunernes ”solide resultater”
I et debatindlæg på Altinget.dk roser økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) kommunerne for at have vendt underskud til overskud i 2011.

I et debatindlæg på Altinget.dk redegør økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager for året, der gik i kommunerne. Hun starter med at slå fast, at regeringen godt er klar over, at kommunerne opererer med stramme budgetter for tiden.

Se også

”Folketingsåret 2011-2012 blev indledt med, at Danmark fik en ny regering. Derfor er der også lagt en ny kurs fra Christiansborg over for kommunerne: Der bliver ikke flere penge til velfærd, end kommunerne er vant til at bruge,” skriver hun.

Men Vestager roser kommunerne for, hvordan de har håndteret de svære økonomiske forhold.

”I 2011 vendte kommunerne et underskud til et overskud og har holdt sig 5,7 mia. kr. under budgetrammen. Kommunerne tager et stort medansvar for dansk økonomi. Det er solide resultater, som jeg gerne vil kvittere for!” Skriver hun på Altinget.dk.

Mere frihed til kommunerne
Vestager fremhæver, at regeringen til gengæld for de stramme økonomiske rammer har givet kommunerne mere frihed:

”Vi gør det mindre bureaukratisk at inddrage private leverandører i hjemmehjælpen, og vi forenkler reglerne på beskæftigelsesområdet. Det har mange efterlyst!” Skriver Vestager.

Hun nævner som eksempel på den større frihed også frikommuneforsøget, der blev igangsat i januar.

”Ni kommuner får hjemmel til at gøre tingene på andre måder end andre kommuner. Vi giver tilmed frihed til forsøg, vi selv er skeptiske over for – for eksempel får frikommunerne lov til at indføre tilkøbsydelser i den praktiske del af ældreplejen,” skriver Vestager.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes