Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

22.10.12 11:38

Velfærdsstaten har fået et hak i tuden

Velfærdsstaten har fået et hak i tuden
Knap halvdelen af danskerne har ikke tillid til, at samfundet i tilstrækkelig grad tager sig af dem rent økonomisk, hvis de bliver arbejdsløse eller syge. Halvering af dagpengeperioden er én årsag, vurderer to forskere.

42 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse er skeptiske, når man spørger dem, om de tror på, at samfundet rent økonomisk tager sig af dem og deres familie, hvis de bliver arbejdsløse eller syge. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har gennemført for Avisen.dk

”Man har taget trygheden fra danskerne. Der er en aftagende tro på, at velfærdsstaten er der, når man har brug for det,” siger professor Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

Han bakkes op af lektor Christian Bjørnskov, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, der til Avisen.dk siger:
”Man kan se, at danskernes tillid – i hvert fald midlertidigt – har fået et hak nedad.”

Årsagen findes på Christiansborg
Begge forskere vender blikket mod Christiansborg, når de skal forklare danskernes tabte tillid til systemet.

”En mulig forklaring er, at ændringerne på eksempelvis dagpengeområdet og andre steder gør folk ængstelige for, at politikerne er ved at lave fundamentalt om i den måde, det danske samfund fungerer på,” siger Christian Bjørnskov til Avisen.dk

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes