Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.08.12 10:35

Vejen banet for letbane

Vejen banet for letbane
Torsdag blev anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S formelt stiftet, og vejen er nu banet for, at de første letbanetog kan komme på skinnerne i Aarhus i 2016.

Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S), transportminister Henrik Dam Kristensen (S), regionernes formand Bent Hansen (S) og rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bûnyamin Simsek (V) satte torsdag aften hver sin underskrift på stiftelsesdokumenterne til anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S, som skal sikre, at anlægget af Danmarks første letbane kan gå i gang.

Se også

Aarhus Letbane, som gerne skulle stå klar i 2016, skal bidrage til at skabe endnu bedre sammenhæng i den kollektive trafik i Aarhus-området ved at forbinde de to regionale baner, Odderbanen og Grenaabanen med 12 kilo-meter nyt letbanespor gennem Aarhus.

”Det er historisk, at der nu indføres letbaner i Danmark – mere end 40 år efter, at den sidste sporvogn kørte i Aarhus. Letbanen er en helt anden skala og er med til at sikre, at de mange nye byudviklingsprojekter bliver forbundet, så Aarhus stadig hænger sammen som én stor by,” siger Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, der glæder sig over, at formalia nu er på plads, så arbejdet kan gå i gang.

En østjysk drøm realiseret
Letbanen skal bl.a. skabe sammenhæng mellem en række nye områder i Aarhus, bl.a. en ny bydel på havnen, en ny by i Lisbjerg med tilstødende erhvervsområde og det nye samlede universitetshospital i Skejby.

Se også

Forberedelserne til letbanen er allerede i gang og kan give trafikgener.

”Her og nu byder anlægsarbejderne på store forandringer for trafikken både på Randersvej og på Kystvejstrækningen. Men når letbanen er i drift, vil det blive nemt at komme ind til centrum for at handle, arbejde og deltage i by- og kulturlivet på alle tider af døgnet,” siger

Også transportministeren glæder sig over den kommende letbane:

Se også

”Letbaner er en ny og interessant form for kollektiv transport, som vinder frem i større byer i hele Europa. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi med stiftelsen af Aarhus Letbane I/S får realiseret den østjyske drøm om en letbane,” siger Henrik Dam Kristensen.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes