Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

11.09.12 08:52

Ungepakke virker

Ungepakke virker
En evaluering af Ungepakke 2 viser, at pakken har virket. Der er nu færre unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller et job.

Pakken kan karakteriseres som et succesfuldt samarbejdsprojekt, som har engageret og forpligtet mange aktører på feltet.

Sådan lyder konklusionen fra Epinion, Plus Leadership og Center for Ungdomsforskning, der har stået bag evalueringen.

Pakken kaldes en succes, fordi tallene sort på hvidt viser, at fra januar 2011 til juni 2012 er antallet af unge, der hverken er i gang med en uddannelse, er i beskæftigelse eller anden aktivitet, faldet fra 5.611 til 3.411. Denne gruppe er således reduceret med 39 pct. siden Ungepakken 2 trådte i kraft.

Evalueringen anbefaler, at der fremover fokuseres på to indsatser:

Indsatsen for unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse samt fastholdelse af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse.

Fakta om Ungepakke 2

  • Ungepakke 2 blev aftalt i 2009 mellem den daværende VK-regering og DF, S og R som en del af globaliseringsforliget.
  • Med aftalen og den lovgivning, som fulgte heraf i 2010, fulgte iværksættelse af en række initiativer, hvis sigte har været at styrke indsatsen for, at flere unge kommer i job og uddannelse og på længere sigt bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke.
  • Ungepakke 2’s initiativer sætter ind på tre områder: Grundskolen, overgangen og ungdomsuddannelserne. Som del af Ungepakke 2 blev aftalt en evaluering af initiativerne. 

 

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes