Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

23.09.09 13:02

Underskrivelse af tilslutningsaftalen til SINE

Tilslutningsaftalen til SINE er nu klar til at kommunerne kan skrive under på aftalen. Men da der endnu ikke er udarbejdet en vejledning til ”Bekendtgørelse om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende sikkerhedsnet”, er det tvivlsomt hvorvidt KL kan anbefale kommunerne at skrive under på aftalen på nuværende tidspunkt.

SINE sekretariatet har udarbejdet en tilslutningsaftale til SINE. Ved at underskrive denne aftale tilsluttes kommunen via kontrolrum og terminaler til nettet.

Da den oprindelige tidsplan for udviklingen af kontrolrum er langt overskredet er der endnu ikke udarbejdet en vejledning til ”Bekendtgørelse om tilslutning til og anvendelse af det landsdækkende sikkerhedsnet”. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen tidsfrist for hvornår vejledningen til bekendtgørelsen er udarbejdet.

Da der endnu er usikkerhed om hvordan kontrolrummene udformes og der ikke er en vejledning til bekendtgørelsen, er det usikkert hvad der skrives under på i tilslutningsaftalen. Derfor er det i øjeblikket til politisk behandling i KL, hvorvidt KL vil anbefale kommunerne at skrive under på tilslutningsaftalen, så længe vejledningen ikke ligger færdig.

Når der foreligger en politisk udmelding vil KL sende en administrativ information til alle kommuner med KL’s anbefaling.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes