Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.10.12 10:44

Udspil vækker friskolers vrede

Udspil vækker friskolers vrede
Sundhedsminister Astrid Krag er kommet i modvind med sin udtalelse om, at de frie skoler skal tage et større socialt ansvar, om nødvendigt ved tvang.

”Det er en fuldstændig total fejlopfattelse af, hvad der bør være de frie skolers grundlag.”

Så kontant afviser formanden for Danmarks Privatskoleforening Knud Ernst et forslag fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) om, at de frie grundskoler, der både omfatter friskoler og privatskoler, skal tage et større socialt ansvar og optage elever med svære forudsætninger.

”Vi skal finde modeller, som enten tvinger eller motiverer privatskolerne til at tage et samfundsansvar”, siger Astrid Krag til Politiken.

Hun siger, at det i dag ofte er folkeskolen, som løfter de svære opgaver med mange elever fra hjem uden boglige traditioner og børn med indvandrerbaggrund.

Se også

Astrid Krag vil ikke anvise en konkret model for en eventuel tvangsmekanisme. Men i uddannelsessektoren opfattes det som et signal til, at de frie grundskoler kan blive skåret i tilskud, hvis ikke de forpligter sig til at tage fra i gruppen af udfordrede elever.

Staten skal ikke blande sig
Meldingen fra sundhedsministeren og SF-kandidaten til formandsposten vækker vrede hos privatskolerne, som med 132 skoler huser 47.000 børn.

”Staten skal ikke blande sig i, hvilken skoleform forældrene skal vælge til deres børn. Det er stik imod det, som alle partier, inklusive SF, har stået for altid”, siger formanden i en pressemeddelelse.

SF’s uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen, der er Astrid Krags modkandidat til formandsposten i SF, afviser forslaget om at tage tvangsmetoder i brug.

”Det giver ikke rigtig mening. Undersøgelser viser jo faktisk, at sammensætningen af børn og forældre er den samme i privatskoler, friskoler og folkeskoler”, siger hun.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes