Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.08.12 09:57

Udlandet siger nej til atomaffald

Udlandet siger nej til atomaffald
De fem kommuner, som er udset som mulige modtagere af atomaffald fra Risø, skal ikke vente hjælp fra udlandet. Hverken Tyskland eller Sverige vil have det.

Hverken Sverige eller Tyskland vil modtage det atomaffald fra Risø, som fem kommuner i øjeblikket kæmper for at undgå.

Se også

En pressetalsmand fra Tysklands ministerium for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed siger i en mail til P4 Fyn, at den tyske forbundsregering har den holdning, at radioaktive stoffer, der henfalder ved brug, skal lagres i det land, hvor de opstår.

Den holdning har svenskerne også:.
 ”Svensk lov tillader hverken im- eller eksport af radioaktivt affald”, siger pressechefen i Svensk kærnebrændselshåndtering, Jimmy Larsson-Hagberg, til P4 Fyn.

Borgmestrene i de fem berørte kommuner Skive, Struer, Kerteminde, Lolland og Bornholm, har ellers slået til lyd for, at atomaffaldet fra Risø bør eksporteres til de lande, der har forstand på at håndtere den slags affald. Eller også at lade skidtet ligge på Risø, hvor det i forvejen har ligget i mange år.

Afgørelse i efteråret
Heller ikke sundhedsminister Astrid Krag (SF) synes, at det er en god idé at eksportere affaldet. I forbindelse med et møde med borgmestrene i foråret sagde hun, at atomaffald fra Risø skal deponeres her i landet og ikke eksporteres til et af nabolandene.

Det ventes, at sundhedsministeren sidst på året beslutter, hvor affaldet på 5 – 10.000 kubikmeter affald fra Risø skal placeres.

Desuden skal hun tage stilling til, om affaldet skal placeres i en betonklods 30 til 100 meter nede i jorden. Eller om det skal placeres i et depot tæt på eller i overfladen.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes