Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.10.12 08:45

Udbetaling af børnepenge skifter afsender

Udbetaling af børnepenge skifter afsender
Systemerne i Udbetaling Danmark kommer på prøve i dag, når 3,7 milliarder kroner skal udbetales i børnefamilieydelse.

De nye systemer i Udbetaling Danmark skal stå deres prøve i dag, når 3,7 milliarder kroner skal udbetales i børnefamilieydelse over hele landet. Hvis der er problemer med udbetalingen, er det ikke længere kommunen, borgeren skal ringe til, men Udbetaling Danmark.

Her er man forberedt på opgaven, lyder det fra vicedirektør Carsten Bodal.

”Vi ved sådan set godt, hvad borgere, der ringer ind, vil spørge om, så vi har lagt alle svar ind i toppen på hjemmesiden borger.dk, hvor man vil kunne få svar på det meste,” siger han til DR P4 Trekanten.

Udbetaling Danmark regner med 6.000 opkald om dagen i tre dage efter udbetalingen starter fredag, i alt 18.000 opkald. 240 kunderådgivere står klar til at svare på spørgsmål.

Ifølge vicedirektøren er der alligevel premierenerver.

”Vi er spændte på udbetalingen, fordi det er så mange penge. Vi kender it-jobbet, og det kører allerede. Så det er mere beløbets størrelse, vi er spændte på, ikke på grund af jobbet i det,” siger Carsten Bodal til DR P4 Trekanten.

Ud over betalingen af børnefamilieydelse skal Udbetaling Danmark også tage sig af folkepension, udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og børne- og ægtefællebidrag.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes