Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.07.12 10:28

Tvivl om vandløb

Tvivl om vandløb
KL er enige med NaturErhvervstyrelsen i, at kommunerne har en opgave med at vejlede om vandløb i forbindelse med randzoneloven.

Den 1. september 2012 træder loven om randzoner i kraft. Når loven træder i kraft, må landmænd ikke længere gøde, sprøjte eller dyrke i en 10 meters zone omkring alle åbne vandløb og søer større end 100m2. Det skal være med til at sikre et godt vandmiljø, da udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtegifte til vores vandmiljø dermed reduceres.

Se også

For den enkelte landmand betyder det, at han har brug for at identificere de åbne vandløb samt søer større end 100m2, der er på hans bedrift, så han ikke længere gøder, dyrker eller sprøjter i den 10 meters zone, der er fastsat af fødevareminister Mette Gjerskov.

Randzoneloven benytter samme definition af et vandløb som vandløbsloven. Det vil sige, at de åbne vandløb, der er omfattet af vandløbslovens bestemmelser, også er omfattet af randzoneloven.

Der kan være nogle landmænd, der er i tvivl om, hvorvidt et konkret vandløb på deres bedrift er et vandløb ifølge vandløbsloven. I disse særlige tilfælde opfordrer NaturErhvervstyrelsen til, at man i første omgang ringer og rådfører sig med randzoneteamet og læser beskrivelsen af vandløb på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Er en landmand imidlertid stadig i tvivl om det konkrete vandløb, skal han kontakte sin kommune, der er den lokale vandløbsmyndighed.

Se også

”Grunden til, at man skal kontakte kommunerne, er, at kommunerne er den lokale vandløbsmyndighed og har opgaven og erfaringen med at vejlede om vandløbsloven, og dermed er den myndighed, der kan tage beslutningen,” forklarer Pernille Andersen, direktør i NaturErhvervstyrelsen.

Kommunerne har i flere årtier været lokal vandløbsmyndighed, hvor de administrerer vandløbsloven. Derfor er det ikke noget nyt, at de skal tage stilling til konkrete vandløb.

”For mange kommuner vil randzoneloven midlertidigt medføre et øget omfang af deres arbejdsopgaver med vandløbsloven. Det er vigtigt, at kommunerne løfter disse opgaver og hjælper landmanden,” udtaler Pernille Andersen, direktør i NaturErhvervstyrelsen.

Se også

I forbindelse med implementering af randzonerne har KL bedt Fødevareministeriet om en forhandling af de økonomiske konsekvenser for kommunerne, som det øgede omfang af arbejdsopgaver medfører med randzoneloven.  Forhandlingerne omkring dette foregår på nuværende tidspunkt i en såkaldt DUT forhandling (Det Udvidede Totalbalanceprincip), og økonomien er i gang med at blive forhandlet på plads.

”Vi er indstillet på at tage fat på opgavernes øget omfang. Vi har tillid til, at vi kan blive enige med ministeriet om økonomien i forbindelse med de nye opgaver for kommunerne,” siger kontorchef i KL’s Teknik- og Miljøkontor, Eske Groes.

For pressehenvendelser til NaturErhvervstyrelsen, Maiken Piil: mapiil@naturerhverv.dk, tlf. 41892507

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes