Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.06.12 08:34

Tidligere minister bliver spidskandidat i Helsingør

Tidligere minister bliver spidskandidat i Helsingør
Et stemmesluger-talent overtager rollen som borgmesterkandidat for De Konservative i Helsingør.

I flere årtier har Per Tærsbøl stået i front for De Konservative til kommunalvalgene. Men til næste år overlader han roret til folketingsmedlemmet og tidligere minister Benedikte Kiær, som er bosat i Helsingør og en kort overgang medlem af Helsingør Byråd. Det skriver Helsingør Dagblad.

Se også

Den 42-årige Benedikte Kiær er uddannet cand.scient.pol og var i halvandet år socialminister i Lars Løkke Rasmussens regering. Derudover har hun siddet i regionsrådet i Region Hovedstaden og i Helsingør Byråd, som hun forlod til fordel for ministerposten. Senest har hun været politisk ordfører for den konservative folketingsgruppe.

De Konservatives formand Lars Barfoed afløser Benedikte Kiær som politisk ordfører.

Vil ikke tabe terræn
En enstemmig bestyrelse i partiets lokale vælgerforening i Helsingør har peget på Kiær som politikeren, der kan bevare De Konservatives status som byrådets største parti.

Se også

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en del mennesker har prikket mig på ryggen i et stykke tid og opfordret til det her. Jeg har tænkt over det, tænkt meget over det. Og jeg synes ikke længere, at jeg kan sige nej. Det er en virkelig stor beslutning, men jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne holde mig væk. Det næste kommunalvalg i Helsingør er ekstremt vigtigt for kommunen og da også for vores parti, for vi vil ikke tabe terræn heroppe. Vi vil meget gerne have et godt resultat, også efter hvad der skete med Venstre i 2009,” siger Benedikte Kiær til Helsingør Dagblad.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes