Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

06.09.12 08:50

Tidligere innovationspris-vinder: Lad dig ikke begrænse

Tidligere innovationspris-vinder: Lad dig ikke begrænse
Sidste år gik den lille innovationspris til et projekt i Silkeborg Kommune. Ideen opstod ud af en besparelse, fortæller en af prismodtagerne.

Sidste års vinder af den lille innovationspris var Silkeborg Kommune med projektet ”Nyt liv i køkkenet”, hvor ældrecentret Rosengårdscenteret ansatte sindslidende borgere til at hjælpe med at tilberede mad til de ældre beboere på centeret.

Se også

Projektet opstod på baggrund af en stor sparerunde i 2010, hvor personalet på kommunens tre plejecentre blev halveret. 

Selve ideen om at ansætte sindslidende blev undfanget en sen eftermiddag, hvor centerleder i  sundheds- og omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune, Elisabeth Gudberg, prøvede at være kreativ i en svær tid med en kollega.

En oplagt mulighed for samarbejde
Kollegaen havde tidligere arbejdet på et bosted for senhjerneskadede i Hammel, hvor de mere velfungerende beboere hjalp til køkkenet. 

Se også

”Hvis det virkede der, så hvorfor ikke her? Samtidigt vidste jeg, at de sad ovre i Handicap og Psykiatriafdelingen og kæmpede med besparelser, så der var en oplagt mulighed for at samarbejde. Dagen efter sad de også herovre til et møde,” fortæller Elisabeth Gudberg. 

Hvis Elisabeth Gudberg skulle komme med et godt råd, så er det at have en stram tidsplan, ellers bliver projektet nemt udvandet. 

”Du skal kun gøre noget, hvis du tror på det og ikke vil lade dig begrænse. Ellers dør ideen,” siger hun. 

Se også

Mere end en varm ret om dagen
Elisabeth Gudberg troede på projektet. Det store mål for hende var, at hun gerne ville beholde sine tre medarbejdere i køkkenet på Rosengårdscenteret og sørge for, at de kunne have en spændende hverdag med indhold, i stedet for bare at lave en varm ret om dagen.

Der blev hentet inspiration hos Cafe Utopia i Holstebro, hvor alle, på nær køkkenchefen og lederen, var fra socialpsykiatrien.

Ved det årlige ledermøde i Silkeborg Kommune, var der ingen, der anede noget om en innovationspris, men pludselig blev Elisabeth Gudberg kaldt op på scenen og fik den første af slagsen.

”Så tænkte jeg, at hvis vi kan få Silkeborg Kommunes innovationspris, så går vi sgu også efter KL’s,” siger hun.

Det lykkedes den 7. december sidste år i Odense Congress Center.

Dette års innovationspris bliver uddelt den 20. november i Kolding. 

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes