Kaare G. Graversen vender tilbage til byrådsarbejdet i Ikast-Brande efter seks måneders sygeorlov.
Byrådsmedlem Kaare G. Graversen fra Dansk Folkeparti ventes at vende tilbage til byrådsarbejdet i Ikast-Brande Kommune fra 1. september.
Den erfarne byrådspolitiker og tidligere medlem af KL’s bestyrelse har været sygemeldt siden begyndelsen af det nye år på grund af en kræftsygdom.
Han siger til Herning Folkeblad, at han er ved at komme til hægterne og er klar til at genoptage sit arbejde.
”Det går egentlig godt. Med de skavanker, jeg nu har”, siger han til avisen.
Den 23-årige Simon Vanggaard Nielsen er stedfortræder, og han tager et budgetseminar, der ligger sidst i august. Derefter bliver han ”civil” igen.