Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

07.09.12 14:05

Sundhedskampagner skal målrettes de svage

Sundhedskampagner skal målrettes de svage
Sundhedsministeren vil i højere grad målrette sundhedskampagner til de svage grupper. ”Kampagner gør det dog ikke alene,” lyder det fra KL.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil målrette sundhedskampagner mod den del af befolkningen, som levere kortere tid end gennemsnittet. Hun har derfor bedt Sundhedsstyrelsen udarbejde et oplæg om sundhedskampagner rettet mod disse svage grupper.

Se også

En lang række undersøgelser viser nemlig store forskelle i levetiden imellem sociale klasser. Fx lever en 30-årig dansk mand uden uddannelse i gennemsnit fire år kortere end en 30-årig med en længerevarende uddannelse. Dansk Sundhedsinstitut har desuden vurderet, at der kan spares 30 milliarder kroner, hvis den tredjedel med de laveste uddannelser var lige så sund som den midterste tredjedel af befolkningen.

”Desværre er sundhedskampagner ofte ikke i øjenhøjde med de sociale grupper, som har brug for at ændre deres vaner. Jeg tror, at de nogle gange oplever en lidt moraliserende tilgang, hvor hovedbudskabet er: Du lever forkert. Og det kommer til at skygge for, hvad vi informerer om – og at mange mennesker i virkeligheden mangler redskaberne til at gøre noget ved det,” siger sundhedsminister Astrid Krag til Information.  

KL: Strukturel indsats mere afgørende
KL mener, at det er fint at målrette sundhedskampagner, så de i højere grad fokuserer på grupper med lav uddannelse, der lever betydeligt kortere end danskere med længere uddannelser.

”Men hvis man vil gøre noget afgørende for at mindske uligheden, så er kampagner ikke effektive. Der er behov for strukturelle indsatser i form af lovgivning, styring og regulering, der skaber sundere rammer,” siger chefkonsulent i KL, Steen Rank Petersen til KL.dk. 

Han peger på, at forskningen på området viser, at strukturelle indsatser har en stor effekt på hele befolkningens sundhedsadfærd og samtidig har en særlig stor effekt blandt danskere med lav uddannelse.  I kommunerne arbejder man for at skabe sundere rammer ved at regulere kommunernes institutioner og arbejdspladser gennem politikker.

Arbejdsmarkedet er afgørende
Desuden er arbejdsmarkedsindsatsen helt afgørende for at mindske uligheden i sundhed. De danskere, der er uden for arbejdsmarkedet, er mere syge og dør langt tidligere end personer på arbejdsmarkedet, fortæller Steen Rank Petersen.

KL oplyser også, at der arbejdes på at gøre kommunernes tilbud om fx rygestop, fysisk aktivitet og misbrugsbehandling mere tilgængelige for særligt udsatte grupper. Enkelte steder tænker man mere i at være proaktiv ved fx at tilbyde rygestop til beboere i boligområder med mange lavt uddannede.

Målrettet indsats på Bispebjerg 
I København bliver der i øjeblikket ringet rundt til borgerne i Bispebjerg, hvor rygestopinstruktører tilbyder gratis rådgivning. Der er nemlig en markant forskel på antallet af rygere i Københavns forskellige kvarterer. Tallet for hele København er 21 procent, mens tallet for Bispebjerg isoleret set ligger på 25 procent.

Sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) har desuden foreslået, at de socialt dårligst stillede borgere på Vesterbro og Amager bliver tilbudt et sundhedstjek. Kravet er, at de ikke har en formel uddannelse udover folkeskole eller gymnasiet:

Se også

”Vi er nødt til at gå nye veje, fordi vi ikke har de klare beviser på, hvad der virker. Men skal vi have det frie og lige sundhedsvæsen om ti år og have råd til at behandle alle, så skal vi knække nogle nødder og finde ud af, hvordan vi når de ufaglærte og kortuddannede. Akademikerne skal jo nok løbe rundt om søerne i København,” siger Ninna Thomsen til Information. 

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes