Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.08.12 16:53

Sundhedsdirektør: FOA lever ikke op til sit ansvar

Sundhedsdirektør: FOA lever ikke op til sit ansvar
Sundheds- og omsorgsdirektøren i Aarhus Kommune efterlyser handling fra FOA, som han ikke mener har styr på sine ledige medlemmer.

Som et led i jobrotation skal 40 sosu-assistenter i Aarhus på efteruddannelse. Det betyder, at 15 ledige kan komme ind og blive ansat som vikarer med 14 uger i løntilskud og 14 uger i ordinær ansættelse. Det giver samlet set seks måneder, hvor af tre af dem kan bruges til at optjene dagpengeret.

Men siden juni har Aarhus Kommune kun modtaget 22 ansøgninger, og der er stadig seks vikarstillinger, som mangler at blive besat.

For ringe
Det magre facit sker på trods af tre informationsmøder, hvor ledige sosu-assistenter var inviteret med. Fx var der til et møde den 7. august inviteret 71 ledige sosu-assistenter, men kun 18 mødte op. Til trods for at der var mødepligt.

”Det er simpelthen for ringe og under al kritik, at vi skal knokle for at få jobrotationen til at lykkes, mens FOA sidder på hænderne og ikke giver de ledige tydelig besked om, at de mister deres dagpenge, hvis de ikke møder op. Der bør være sanktioner med det samme,” siger sundheds- og omsorgsdirektør Hosea Dutschke.

Se også

FOA skal skrue bissen på
Han oplyser desuden, at der flere gange er taget kontakt til ledelsen i FOA’s afdeling i Aarhus. 

”Vi har i flere omgange kontaktet både formand og næstformand for FOA i Aarhus og gjort dem opmærksomme på problemet og meget klart anmodet dem om enten at ’levere’ de nødvendige ledige eller melde ud, at der reelt ikke er ledige, som kan deltage i projektet. Jeg er mildest talt forundret. Det er åbenbart ikke attraktivt nok for de ledige med 14 ugers løntilskud og 14 ugers ordinær ansættelse. Det er min klare fornemmelse, at FOA ikke skruer bissen på overfor de ledige og tvinger dem i arbejde. Og det styrkes naturligvis af, at FOA fastholder, at der er stor ledighed og mangel på jobs,” siger Hosea Dutschke.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes