Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

22.10.12 08:52

Landsretten afgør strid om aktivering

Landsretten afgør strid om aktivering
Landsretten starter i dag Farvergadesagen om, hvorvidt Københavns Kommune fik udbetalt for meget i refusion af staten for aktivering af ledige.

Østre Landsret starter i dag behandlingen af den såkaldte Farvergade-sag, hvor Københavns Kommune har stævnet Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har tilbageholdt 60 millioner kroner i statslig refusion for et jobcenter i Farvergade.

Arbejdsmarkedsstyrelsen mente ikke, at aktiveringsprojektet levede op til lovens krav.  Striden handler blandt andet om, hvorvidt de aktiverede skulle være til stede i Farvergade i 25 timer om ugen eller om de kunne være et andet sted.

Arbejdsmarkedsekspert og professor på Aalborg Universitet Flemming Larsen siger til Berlingske, at sagen kan få vidtrækkende betydning, hvis Københavns Kommune vinder sagen i Landsretten, og kommunerne fremover kan definere et aktivt tilbud som noget, hvor man kun møder op halvanden time om ugen, og hvor den ledige står for resten selv, som i Farvergade.

”Den præcise definition af et aktivt tilbud er ikke beskrevet nogen steder i dag, og sagen kan være med til at definere minimumskravene for et aktivt tilbud”, siger han til avisen.

Dr. Jur. Og professor Søren H. Mørup, Aarhus Universitet, vurderer ifølge Politiken, at Københavns Kommune har en god sag.

”Betingelser for at få den høje sats på 65 procent er beskrevet i en bekendtgørelse, som er skrevet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og i den bekendtgørelse står der blandt andet, at de aktiverede skal have et tilbud på 25 timer om ugen, men der står ikke noget om, hvor det skal foregå henne. Om det er i Farvergade, ude på en virksomhed, eller hvor det er henne, står der ikke noget om”, siger Søren H. Mørup til avisen.

Behandlingen foregår over tre dage i Landsretten i denne uge.

Se også

 

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes