Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

01.08.12 12:34

Stafetten: Partiet skal sørge for, at alle aldersgrupper er repræsenteret

Stafetten: Partiet skal sørge for, at alle aldersgrupper er repræsenteret
Vi skal sprede budskabet om, at demokrati ikke kun er en stemme hvert fjerde år, mener Enhedslistens Rikke Lauritzen. Følg KL's sommerstafet om unge, politik og demokrati.

Sommeren over sætter KL.dk fokus på unge, politik og demokrati. I den forbindelse bringer vi ti interviews med yngre byrådsmedlemmer, som bl.a. fortæller, hvorfor de gik ind i politik og giver deres bud på, hvordan vi får flere unge engageret i lokalpolitik.

Se også

Syvende deltager i stafetten er Rikke Lauritzen, gruppeformand og politisk sekretær for Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation.

Hvorfor gik du ind i politik?
”Via mit arbejde oplevede jeg, hvordan folk på kontanthjælp og sygedagpenge blev mødt med kommunal mistro og beskyldninger om, at de bare var ude på at snyde systemet. Det forargede mig, at det velfærdssamfund, der var sat i verden for at hjælpe dem, opførte sig sådan. Det er en temmelig tåbelig måde at møde folk på, hvis man rent faktisk vil have dem ind på arbejdsmarkedet. Og så måtte jeg jo hellere forsøge at ændre dette indefra.”

Hvorfor er det fedt at være politisk engageret?
”Det er fedt at være politisk engageret, fordi man får mulighed for at ændre tingene i den retning, man gerne ser, kommunen skal fungere. Samtidig får man mulighed for at være borgernes tillidsmand på rådhuset. Det er en kæmpe ære. Og på et mere personligt plan bliver man voldsomt klog på sin by - og finder ud af, hvor dejlig København rent faktisk er.”

Se også

Hvad er dit bud på, hvordan vi får flere unge engageret i lokalpolitik?
”Jeg mener, at det er partiernes ansvar at sørge for, at alle aldersgrupper er repræsenteret – partierne skal gøre de unge partimedlemmer opmærksomme på, at byrådene er en mulighed. Og i København er det faktisk ikke et problem. Her har stort set alle partier unge medlemmer i deres gruppe. Men jeg kan godt se, at det kan være vanskeligt i byer, hvor de unge fraflytter for at få en uddannelse.”

Hvad skal der til for at få flere unge til at bruge deres stemmeret?
”Her synes jeg, at byrådene har en opgave med at få spredt budskabet om, at det faktisk nytter at bruge sin stemmeret. Men det handler også om at udvide demokratiet. At vise, at man også kan få indflydelse mellem valgene, og at demokrati ikke bare handler om at stemme en gang hvert fjerde år. Byrådene skal lave gode rammer for det lokale demokrati og fx lade elevrådene betyde noget - ikke bare være skindemokratiske elevråd.”

Nævn en sag, hvor du som ung politiker har gjort en forskel.
”Jeg er enig i, at det er vigtigt, at alle dele af samfundet er repræsenteret i vores demokrati. Unge som gamle, kvinder som mænd, forskellige etniciteter, mennesker med handicap osv. Men det er mere for at undgå, at ”blinde vinkler” styrer politikken. Kun ved at samfundet er bredt repræsenteret, læg-ges alle livssituationer og -erfaringer til grund for beslutninger. Men jeg tror ikke, jeg ville have truffet anderledes beslutninger, hvis jeg fx havde været 30 år ældre.”

Se også

Næste deltager i stafetten er Morten Jung, medlem af Frederiksberg Byråd for de Radikale.

Tidligere deltagere i stafetten er:

Carl Christian Ebbesen (DF), medlem af Københavns Borgerrepræsentation - læs hans indlæg her

Se også

Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for teknik og miljøudvalget i Middelfart Kommune - læs hans indlæg her

Esben Lunde Larsen (V), byrådsmedlem og viceborgmester i RingkøbingSkjern og folketingsmedlem for Venstre – læs hans indlæg her

Camilla Schwalbe, socialdemokratisk byrådsmedlem i Tårnby Kommune og formand for DSU – læs hendes indlæg her

Se også

Daniel Nyboe Andersen, byrådsmedlem i Aalborg for de Radikale og folketingskandidat i Aalborg – læs hans indlæg her

Morten Dahlin, byrådsmedlem i Greve for Venstre og landsformand for VU – læs hans indlæg her

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes