Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.02.12 09:43

Stafetten: Mere sammenhæng, tak

Stafetten: Mere sammenhæng, tak
"I Gigtforeningen påstår vi ikke, at løsningen er nem. Men den ligger lige for: Skab sammenhæng, både tværsektorielt og tværfagligt," skriver Lene Witte, direktør i Gigtforeningen i sit indlæg om det nære sundhedsvæsen. Følg stafetten her på kl.dk.

Af Lene Witte, direktør i Gigtforeningen

Se også

Tak til Sophie Løhde for stafetten.

I Gigtforeningen vil vi meget gerne svare på, hvordan vi kan blive bedre til at sætte patienten i centrum, herunder forebygge at flere danskere skal være sygemeldt i længere tid.

Det er lige præcis det spørgsmål, som vores medlemmer stiller sig selv, når de oplever at være kastebold mellem systemerne. Typisk oplever patienterne, at deres sygefravær bliver unødvendigt forlænget, fordi der mangler koordination og sammenhæng mellem alle de offentlige instanser, der forsøger at hjælpe.

Se også

Lad mig give et eksempel, inspireret af Gigtforeningens erfaring fra vores daglige kontakt med nogle af de mennesker, det hele handler om:

Denne historie handler om Emma. Hun er 40 år, kontorassistent og har i en del år døjet med rygsmerter. I maj 2011 får hun akut stærke smerter i ryggen. Efter nogle dages sygefravær går hun til lægen, der ordinerer smertestillende medicin i to uger. Det hjælper ikke. Emma bliver derfor henvist til fysioterapi. Fire ugers behandling, men ingen effekt. Hun går igen til sin læge, som henviser til en privatpraktiserende reumatolog. Seks ugers ventetid. Emma er fortsat sygemeldt.

Da der er fem ugers ventetid tilbage, før hun kan blive undersøgt af reumatologen, bliver hun indkaldt til samtale hos kommunen – sygedagpengeopfølgning. Sagsbehandleren og Emma kan blot konstatere, at hun venter på ordentlig udredning af sin sygdom, og at man intet kan gøre, før man har resultaterne af undersøgelsen hos reumatologen. ”Du er en kategori 2-sag”, lyder sagsbehandlerens vurdering af Emma. Altså er hun i risikozonen for at miste erhvervsevnen. 

Se også

Måneden efter, midt i august, ringer sagsbehandleren for at følge op på mødet. Intet nyt. Emma venter stadig på undersøgelsen hos reumatologen ugen efter. Hun og sagsbehandleren aftaler en tid til en ny samtale den 14. september.

Reumatologen henviser Emma til forundersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset med mistanke om diskusprolaps. Ny ventetid - denne gang på fire uger. 

Den 14. september kan Emma fortælle sin sagsbehandler, at hun skal til forundersøgelse for diskusprolapsen dagen efter. De må vente på resultaterne af denne undersøgelse.

Se også

Ved forundersøgelsen den 15. september bliver Emma henvist til MR-skanning. Ventetid: Seks ger. 

I midten af oktober følger sagsbehandleren atter op, og Emma fortæller om MR-skanningen, der er fastsat til den 4. november. Resultatet af skanningen kommer ugen efter: Ikke diskusprolaps, men sandsynligvis slidgigt. 

Sagsbehandleren kontakter igen Emma den 15. november. Emma fortæller om resultatet af skanningen, og at der nu skal tages stilling til, om hun skal opereres i ryggen for slidgigt.

Se også

Der er nu gået seks måneder, siden de akutte rygsmerter opstod. Emma har mistet troen på, at hun nogensinde vil kunne vende tilbage til arbejdet.

Emma er desværre et helt realistisk billede af en typisk patient. Det karakteristiske ved hendes forløb er, at hun gennemgår to helt ukoordinerede forløb: Et forløb i sundhedssektoren, hvor hun – afbrudt af lange ventetider – sendes til den ene specialist efter den anden med henblik på udredning og behandling. Og et socialt/beskæftigelsesmæssigt forløb i den kommunale sektor med henblik på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I Gigtforeningen påstår vi ikke, at løsningen er nem. Men den ligger lige for: Skab sammenhæng, både tværsektorielt og tværfagligt.

Se også

Kommunerne kan begynde med at implementere de forløbsprogrammer på lænderygområdet, som regionerne netop har lagt sidste hånd på, og som indeholder en række gode og konkrete værktøjer. For den enkelte rygpatient vil det betyde hurtigere afklaring og bedre livskvalitet. For kommunekassen vil det betyde færre udgifter til sygefravær og førtidspension.

Der ligger altså redskaber klar til brug for kommunerne, ligesom der også findes gode eksempler på, hvordan man kan arbejde tværfagligt og tværsektorielt på kommunalt niveau.

Problemet er blot, at hverken redskaberne eller de gode eksempler bliver brugt. I Gigtforeningen mener vi derfor, at der er et akut behov for at placere ansvaret for det samlede patientforløb.

Se også

Jeg sender stafetten videre til Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen med spørgsmålet: Hvad mener du, der skal til for at undgå historier som Emmas, og hvad vil du gøre ved det?

Læs næste indlæg i stafetten fra Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne, 13. marts.

Læs de tidligere indlæg her.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes