Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.07.12 10:59

Stafetten: Hvis man er utilfreds, så har man pligt til at kæmpe

Stafetten: Hvis man er utilfreds, så har man pligt til at kæmpe
Der findes intet federe end at beskæftige sig med at gøre ens lokalområde til et bedre sted, mener VU landsformand Morten Dahlin. Følg KL's sommerstafet om unge, politik og demokrati.

Sommeren over sætter KL.dk fokus på unge, politik og demokrati. I den forbindelse bringer vi ti interviews med yngre byrådsmedlemmer, som bl.a. fortæller, hvorfor de gik ind i politik og giver deres bud på, hvordan vi får flere unge engageret i lokalpolitik.

Sjette deltager i stafetten er Morten Dahlin, byrådsmedlem i Greve for Venstre og landsformand for VU.

Hvorfor gik du ind i politik?
 ”Jeg gik ind i politik for at gøre en forskel og for at kæmpe for et bedre samfund. Jeg har den grundholdning, at hvis man er utilfreds med noget, så har man en pligt til at kæmpe for at ændre det - og det er så det, jeg gør gennem politik.”
 
Hvorfor er det fedt at være politisk engageret?
”Det er fedt at være politiks engageret, fordi du får lov til at bruge din tid på at kæmpe for det, du brænder for. Der findes da intet federe end at beskæftige sig med at gøre ens lokalområde, ens land eller for den sag skyld verden til et bedre sted!”
 
Hvad er dit bud på, hvordan vi får flere unge engageret i lokalpolitik?
”Måden, man kan få unge engageret i lokalpolitik, er ved at oplyse dem om den reelle indflydelse, der er at hente. Mange ved ikke, at man altså kan lave ganske store ændringer i et byråd, så oplysning er helt klart vejen frem.”
 
Hvad skal der til for at få flere unge til at bruge deres stemmeret?
”For at få flere unge til at stemme bliver vi nødt til at råbe ungdommen op. Vi bliver nødt til at fortælle alle omkring os, at vi altså står ved en skillevej for Danmark, og hvis man vil have medbestemmelse på, hvor vi skal hen, ja så er det altså nu, man skal bruge sin stemme.”
 
Nævn en sag, hvor du som ung politiker har gjort en forskel.
”Min kommune har netop vedtaget en ny overordnet skolepolitik, hvor jeg var meget engageret i at komme med forslag og forbedringer, der trak i den rigtige retning. Det har sikkert hjulpet mig i forhold til de ældre deltagere, at det ikke er 1000 år siden, jeg selv sad i klasselokalet på den lokale folkeskole.”
 
Næste deltager i stafetten er Rikke Lauritzen, gruppeformand og politisk sekretær for Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation.

Tidligere deltagere i stafetten er:

Se også

Carl Christian Ebbensen (DF), medlem af Københavns Borgerrepræsentation - læs hans indlæg her

Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for teknik og miljøudvalget i Middelfart Kommune - læs hans indlæg her

Esben Lunde Larsen (V), byrådsmedlem og viceborgmester i Ringkøbing-Skjern og folketingsmedlem for Venstre – læs hans indlæg her

Se også

Camilla Schwalbe, socialdemokratisk byrådsmedlem i Tårnby Kommune og formand for DSU – læs hendes indlæg her

Daniel Nyboe Andersen, byrådsmedlem i Aalborg for de Radikale og folketingskandidat i Aalborg – læs hans indlæg her

Se video fra Folkemødet på Bornholm, hvor Morten Dahlin (V) og Camilla Schwalbe (S) fortæller om, hvordan vi kan engagere flere unge i lokalpolitik:

Se også

 

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes