Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.08.12 12:55

Stafetten: Engagementet skal skabes i ungdomsorganisationerne

Stafetten: Engagementet skal skabes i ungdomsorganisationerne
Vi skal vække interessen for lokalpolitik i de politiske ungdomsorganisationer og gøre det nemmere at stemme over nettet, mener de Radikales Morten Jung. Følg KL's sommerstafet om unge, politik og demokrati.

Sommeren over sætter KL.dk fokus på unge, politik og demokrati. I den forbindelse bringer vi ti interviews med yngre byrådsmedlemmer, som bl.a. fortæller, hvorfor de gik ind i politik og giver deres bud på, hvordan vi får flere unge engageret i lokalpolitik.

Ottende deltager i stafetten er Morten Jung, medlem af Frederiksberg Byråd for Radikale Venstre.

Hvorfor gik du ind i politik?
”Jeg har altid været politisk interesseret, men det var den tidligere flygtninge- og udlændigepolitik, der fik mig til at melde mig ind i Radikale Venstre. Det social-liberale grundsyn passer fint til mig: Styr på finanserne - så der er råd til, at vi kan tage os af de dem, der har brug for det.”

Hvorfor er det fedt at være politisk engageret?
”Man har jo mulighed for at øve indflydelse på, hvordan vores samfund skal se ud – og så møder man en masse interessante mennesker, der også brænder for én eller flere sager. Det er med til at udvide ens egen ”horisont” – det, synes jeg, er ret fedt.”

Se også

Hvad er dit bud på, hvordan vi får flere unge engageret i lokalpolitik?
”Der er desværre ikke så mange, der finder lokalpolitik ”sexet” – og der er desværre ikke så meget tid til lokalpolitikerne til at komme ud på ungdomsuddannelserne og lignende og fortælle om, hvor sjovt det egentlig er at være lokalpolitiker. Jeg er egentlig også lidt i tvivl om, hvor sjovt det lige ville være at få en kommunalpolitiker ud, så engagementet i lokalpolitik, skal formentlig skabes i de lokale politiske partiers ungdomsorganisationer – her kan man møde andre unge og måske få en lille fest oveni.”

Hvad skal der til for at få flere unge til at bruge deres stemmeret?
”Det vil formentlig hjælpe, hvis vi satte emner på dagsordenen, der var orienteret mod de unge og deres interesser – og så lad os gøre det nemmere at stemme over nettet – det er lidt gammeldags, at man for at kunne stemme skal møde op og aflevere en lap papir modtaget med posten.”

Nævn en sag, hvor du som ung politiker har gjort en forskel.
”Som formand for kultur- og fritidsudvalget på Frederiksberg brænder jeg for at forbedre forholdene for de mange unge, der dyrker idræt – og i al beskedenhed, så mener jeg faktisk, at det er lykkedes at skabe relativt gode rammer herfor. Det kan dog altid blive bedre, og det arbejder vi for i udvalget.”

Se også

Næste deltager i stafetten er Katrine Høybye Frederiksen, byrådsmedlem i Hvidovre Kommune for SF.

Tidligere deltagere i stafetten er:

Carl Christian Ebbesen (DF), medlem af Københavns Borgerrepræsentation - læs hans indlæg her

Se også

Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for teknik og miljøudvalget i Middelfart Kommune - læs hans indlæg her

Esben Lunde Larsen (V), byrådsmedlem og viceborgmester i Ringkøbing-Skjern og folketingsmedlem for Venstre – læs hans indlæg her

Camilla Schwalbe, socialdemokratisk byrådsmedlem i Tårnby Kommune og formand for DSU – læs hendes indlæg her

Se også

Daniel Nyboe Andersen, byrådsmedlem i Aalborg for de Radikale og folketingskandidat i Aalborg – læs hans indlæg her

Morten Dahlin, byrådsmedlem i Greve for Venstre og landsformand for VU – læs hans indlæg her

Rikke Lauritzen, gruppeformand og politisk sekretær for Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation – læs hendes indlæg her

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes