Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

31.08.12 08:26

Stafetten: Aalborg overvejer tilbud til udviklingshæmmede med misbrug

Stafetten: Aalborg overvejer tilbud til udviklingshæmmede med misbrug
I disse uger præsenterer vi på KL.dk 10 kommunale eksempler på, hvordan kommunerne driver og udvikler det specialiserede socialområde. Denne gang besøger vi Aalborg.

Manglen på tilbud til udviklingshæmmede med et aktivt misbrug er en problemstilling, der fylder meget. Så meget, at Aalborg Kommune og behandlingscentret Hammer Bakker nu er i gang med at kortlægge og beskrive problemstillingen med henblik på at oprette et tilbud til denne gruppe.

Hammer Bakker har i forvejen 12 behandlingspladser, en akutplads samt en aflastningsplads til lettere udviklingshæmmede over 18 år, som eksempelvis lider af angst, depression, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Derudover har centret en afdeling med hjemmevejledning til voksne borgere med udviklingshæmning, som har et behov for særlig støtte i eget hjem.

Stor ekspertise
Hammer Bakker er pga. sin store ekspertise på området VISO-leverandør og bruger bl.a. mange midler på efteruddannelse for at fastholde sin specialiststatus.

Analysen vil være afsluttet i det tidlige forår 2013, hvorefter der i forbindelse med budgettet for 2014 vil blive fremlagt forslag til konkrete og målrettede indsatser på området.

Et unikt tilbud
Kompleksiteten i problemstillingerne med misbrugere med en eller flere diagnoser gør, at kommunen endnu ikke har lagt sig fast på inden for hvilket fagspeciale, indsatserne skal forankres eller den fysiske placering af tilbuddet.

Målet med tilbuddet er dog at kunne skabe et unikt specialiseret tilbud, der kan tjene som inspiration for andre kommuner, kan tilbyde VISO-ydelser samt være til gavn for alle diagnosegrupper med misbrug (borgere med udviklingshæmning, borgere med psykiatrisk diagnose, borgere med ADHD, borgere med erhvervet hjerneskade, borgere med demens m.fl.).

Læs med på tirsdag, når vi besøger Holstebro Kommunes mobilteam.

Tidligere indlæg i stafetten:
Vi samler de 10 gode eksempler her

Læs også artiklen om Herning Kommunes bofællesskab til folk med Huntingtons Chorea, som er ét af kun tre i landet. Ud over eget tilbud, underviser bofællesskabet også personale fra andre kommuner og deler viden gennem VISO.

Læs også artiklen om kommunikationscentret i Hillerød Kommune, der har formået at øge produktiviteten med en tredjedel samtidig med, at der er stor tilfredshed og meget få klager. 
 
Læs også artiklen om Odense, Fredericia og Aarhus kommuner, der sikrer at borgere med dobbeltdiagnoser kan få den nødvendige hjælp et enkelt sted.

Læs også artiklen om, hvordan flere kommuner i Region Sjælland samarbejder om hjælpen til hjerneskadede borgere.

Læs også artiklen om Lemvig Kommunes skræddersyede løsninger til borgere med demens og hjerneskader.

Læs også artiklen om Faaborg-Midtfyn Kommunes botilbud Solskrænten, som håndterer komplekse problemstillinger på hjerneskadeområdet.

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes