Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.07.12 12:28

Spejderlejr giver Holstebro større sammenhængskraft

Spejderlejr giver Holstebro større sammenhængskraft

Foto: Spejdernes Lejr 2012, Anders Kongsted

Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) glæder sig over, at Spejdernes Lejr 2012 har givet en større sammenhængskraft i kommunen og en hjælpende hånd til kommunens erhvervsliv.

I øjeblikket er cirka 35.000 spejdere samlet på Spejdernes Lejr i Holstebro Kommune. Så stort et arrangement har været en udfordring for kommunen, forklarer Holstebros borgmester H.C. Østerby.

”Vi fik jo overdraget arrangementet for halvandet år siden og efterhånden, som det er skredet frem, har vi fundet ud af, hvilken målestok projektet skal måles op i. Det er jo rigtig stort at skulle lave en hel ny bydel, som er lige så stor som Holstebro bys indbyggertal. Der er simpelthen tale om en fordobling med yderligere 35.000,” siger han.

Derfor har et godt samarbejde med spejderne været nødvendigt for kommunen.

”Vi har haft et meget tæt samarbejde med spejderne omkring alt det, der er vores ansvarsområder fx infrastruktur og det at lave kloakering til tusind vandskyllende toiletter, beredskabsdelen omkring lejren osv. Der har organisatorisk været afsindig mange ting, der skulle på plads,” forklarer H.C. Østerby.

Har givet gode erfaringer
Til gengæld for den organisatoriske udfordring har Holstebro fået vigtig erfaring, ifølge borgmesteren:

”Det har jo været fantastisk, for vi regner med bagefter arrangementet at have samlet en enorm stor viden og erfaring omkring at arrangere den her slags arrangementer. Det vil vi kunne bruge fremadrettet.”

Samtidig tror han på, erhvervslivet får stor glæde af arrangementet.

Se også

”Vores handelsliv holder længe åbent under spejderlejren, fordi vi forventer et stort ryk ind i butikkerne undervejs,” siger han.

Kommunen rykker tættere sammen
På den måde er lejren med til at rykke hele kommunen tættere sammen, mener han.

”Alle i byen er en del af det her arrangement. Det er også, hvad man kan mærke, når man kommer tættere på lejren. Der er ligesom en fælles stolthed over at kunne løfte så stor en opgave. Det har givet en større sammenhængskraft mellem kommunen og de forskellige andre parter ikke mindst erhvervslivet,” fortæller H.C. Østerby.

Se også

 

 

 

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes