I Varde Kommune kan medarbejderne spare op til kurser og efteruddannelse, hvis de sparer på benzinen.
250 medarbejdere i Varde Kommune starter i dag på et Kør Grønt-kursus, hvor de kan få tips og ideer til, hvordan de kan køre mere grønt.
"Vi vil gerne være Danmarks reneste kommune, og der er det her en del af den målsætning, derfor skal medarbejderne spare på benzinen, når de kører," siger sekretariatschef i Varde Kommune Pia Koch Hauge til P4 Esbjerg.
Brændstofbesparelsen skal bruges til kurser og efteruddannelse af kommunes medarbejdere.
Til formålet har Varde Kommune investeret i elbiler og har samtidig indledt et samarbejde med en cykelproducent om el-cykler.