Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

09.08.12 15:12

Mange sorggrupper for voksne og ældre

Mange sorggrupper for voksne og ældre
70 af landets kommuner har sorggrupper for voksne og ældre, viser den første danske kortlægning af området.

En ny kortlægning lavet af Palliativt Videncenter (PAVI) viser, at 70 af landets 98 kommuner har sorggrupper og støtte til voksne og ældre.

Kortlægningen, der er den første af sin art, bygger på spørgeskemaer til 3.000 respondenter i kommuner, kirker og frivillige foreninger og er støttet af TrygFonden.

Selv om mere end 14.000 danskere over 65 år hvert år mister deres ægtefælle, er sorgstøttetilbud til voksne og ældre ikke lige så lette at få øje på som tilbud til yngre borgere.

”Der har manglet anerkendelse af, at det er svært at miste, når man er voksen eller ældre. Men vores erfaring er, at tabet af en ægtefælle ofte bagatelliseres, jo ældre man er. At miste sin ægtefælle og blive alene for de +65-årige er særligt sårbart ,” siger Jorit Tellervo, projektleder for kortlægningen og uddannet sygeplejerske.

Se også

Find støtte på ny hjemmeside
For flere efterladte kan deres situation føre til ensomhed, depression og en øget risiko for selvmord.

”Man plejer at sige, at "to bliver til en", når man mister en ægtefælle - men når man har været sammen i mange år, kan ægtefælles død betyde, at "to bliver til en halv". Ofte har den overlevende ægtefælle passet den syge og er blevet isoleret i forhold til venner og familier. At mødes med andre i et "skæbnefællesskab" kan udover lindring også skabe mulighed for at få nye fortrolige," siger Jorit Tellervo.

Alle tilgængelige sorgstøttetilbud kan nu ses på den nye hjemmeside www.sorgstøtte.dk og kan både bruges af efterladte, men også af professionell,e som vil pege efterladte i retning af det rette tilbud.

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes