Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.09.12 12:55

Ny mand skal sikre fortsat S-styre i Næstved

Ny mand skal sikre fortsat S-styre i Næstved
Da Henning Jensen (S) overlod borgmesterkæden til sin 1 viceborgmester midt i valgperioden, skete det blandt andet for at øge chancen for, at partiet kan beholde magten i Næstved.

Omkring årsskiftet 2010/2011 gjorde Næstveds borgmester Henning Jensen kommunens 1. viceborgmester Carsten Rasmussen opmærksom på, at han godt kunne forberede sig på at overtage borgmesterposten i løbet af året.  

Se også

Henning Jensen skjuler ikke, at skiftet midt i perioden skal hjælpe partiet med at beholde magten ved næste valg. Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

”Det er en stor fordel både at have en vis erfaring med jobbet, og at borgerne ved, hvem man er. Det gør en forskel, at man har haft mulighed for at tegne kommunen i en periode,” siger Henning Jensen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Vælgerne ved, hvad de får
Carsten Rasmussen er enig i fordelene ved at overtage posten midt i perioden.

Se også

”Hvis man ikke har haft en fremtrædende rolle i lokalpolitik, ved vælgerne ofte ikke, hvem man er. Det er en fordel for mig ved næste valg at kunne sige til vælgerne, at de ved, hvad de får. Den linje, jeg har kørt de sidste to et halvt år, er den linje, jeg står for,” siger Carsten Rasmussen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Han fremhæver, at det også er en fordel, at man kan beskæftige sig på fuld tid med politik som borgmester og ikke skal passe et job ved siden af.

Læs mere i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes