Rammeaftalen 2010 er godkendt, og dermed er rammerne for samarbejdet mellem kommunerne og regionen på socialområdet i 2010 klar
Rammeaftalen for 2010 er nu godkendt i alle kommunalbestyrelser. Rammeaftalen er en af brikkerne i samarbejdet om det specialiserede socialområde og specialundervisningen.
Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj på det sociale område og specialundervisningen. Det er introduceret med kommunalreformen og skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningen, uanset om det enkelte tilbud drives af regionen eller af en kommune.
Formålet med rammeaftalen er at skabe overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud af tilbud og ydelser, og sikre en dynamisk udvikling af det sociale område og specialundervisningen. Der er valgt en pragmatisk tilgang til udformning af rammeaftalen, hvor der med respekt for de gældende kompetenceregler lægges vægt på at sikre fælles løsninger af praktiske problemer.
Læs mere i rammeaftalens generelle del. Rammeaftalen for 2010 finder du til højre her på siden.