Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.07.12 11:58

Slagelses ældre skal ”digitaliseres”

Slagelses ældre skal ”digitaliseres”
Slagelse Kommune har netop fået bevilliget tre millioner til at sikre, at alle kommunens ældre fremover kan deltage i den digitale tidsalder.

Er man en ældre borger med IT-kvaler og bosat i Slagelse Kommune, så er der nu håb forude.

Se også

Social- og Integrationsministeriet har nemlig bevilliget tre millioner til projektet "Digitale Ældre i Slagelse Kommune". Det er sket i forbindelse med, at ministeren i alt har givet syv millioner kroner til 17 IT-projekter til socialt udsatte borgere.

"Projektet skal sikre, at de ældre, der ønsker det, får mulighed for at blive en del af det digitale samfund, uafhængigt af deres fysiske formåen. For netop den målgruppe giver digitaliseringen en enestående mulighed for at bevare tilknytningen til samfundet på trods af fysiske udfordringer," forklarer centerchef for Borgerservice i Slagelse Kommune, Kim Rasmussen, til Sjællandske Slagelse.

Helt nye tiltag
Projektet vil medføre helt nye tiltag, som ikke tidligere er set i kommunen. Blandt andet vil kommunen nu komme ud til borgerne, der hvor de befinder sig fx på aktivitetscentre og plejehjem. Desuden vil de allersvageste ældre endda også få tilbudt besøg i hjemmet.

"Vi vil nu også have fat i den gruppe, som kun forlader hjemmet, når det er absolut nødvendigt. Den gruppe deltager ikke i traditionelle kursustilbud på fx aftenskoler og biblioteker, de skal opsøges i eller tæt på hjemmet," siger Kim Rasmussen til Sjællandske Slagelse.

De ældre skal være med fra 2015
Målsætningen for kommunen er klar.

"Når borgerne skal i kontakt med det offentlige, så skal brugen af digitale kanaler være førstevalget i 2015," fastslår Kim Rasmussen til Sjællandske Slagelse.

Alle detaljerne er dog endnu ikke helt på plads, men projektet forventes at starte i efteråret 2012 og vil køre frem til 2016. Men dermed slutter det ikke.

"I projektforløbet skal de frivillige organisationer og foreninger involveres, så der etableres et undervisningskorps, som også efter 2016 kan overtage den undervisning, der fortsat vil være behov for," siger centerchefen til Sjællandske Slagelse.

Tovholder på projektet er Center for Borgerservice, men mange flere er involveret blandt andet formanden for ældrerådet, Birgit Jørgensen og Ældre Sagen, repræsenteret af Jørgen Jørnov. Desuden er de frivillige brugere af aktivitetscentrene og Slagelse Bibliotekerne også med.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes