Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.09.12 08:45

Skoleledere mener, at lærerne i Aarhus viser vejen

Skoleledere mener, at lærerne i Aarhus viser vejen

Foto: Colourbox.com

Aarhus bør være forbillede for resten af landet. Det mener Skolelederforeningen, der reagerer på den nye lærerarbejdstidsaftale i Aarhus.

Aftalen betyder, at lærerne får flere timer på skolerne og færre arbejdstimer derhjemme.

Se også

”Aftalen i Aarhus giver mere fleksibilitet ved at timetallet hæves til 26 lektioner om ugen. Det er meget positivt, at lærerne skal være længere på skolen. Det vil styrke teamsamarbejdet mellem lærerne. I dag er kulturen sådan, at lærerne siger, at hvis ikke vi har aftalt andet, går vi hjem efter undervisningen. Det skal vendes til, at hvis ikke vi har aftalt andet, så er vi på skolen,” siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen til Politiken.

Den nye aftale betyder, at de aarhusianske lærere kan komme til at undervise en time mere om ugen end lærerne i resten af landet, og de skal være 75 procent af arbejdstiden på skolen eller sammen med eleverne – fx på ture.

Anders Balle siger til Politiken, at han mener, det er en ”dræber”, når alle møder skal aftales i en kalender lang tid i forvejen og derfor godt kan se aftalen fra Aarhus som en skitse for de forestående overenskomstforhandlinger.

Se også

Bondo tvivler på aftale
Danmarks Lærerforening ønsker derimod ikke, at Aarhus-aftalen kommer til at danne grundlag for en ny landsdækkende arbejdstidsaftale, og han tvivler på, at der kommer en effekt omkring mere tilstedeværelse.

”Jeg tror ikke, at der er mange lærere, der ikke er 75 procent af arbejdstiden på skolen. Giv os nogle ordentlige arbejdssteder på skolen, så tror jeg, de ville være der endnu mere. Men det skal ikke reguleres med centrale regler for, hvor mange timer, man skal være på skolen,” siger Anders Bondo Christensen til Politiken.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes