Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

06.07.12 13:43

Skole-it er temaet på årets Digitaliseringsmesse

Skole-it er temaet på årets Digitaliseringsmesse
Borgerservice Danmark, KIT@ og KL afholder i lighed med tidligere år Digitaliseringsmessen, hvor kommunale praktikere kan mødes med leverandører af it-ydelser. Programmet er offentliggjort i dag.

Mød op, lad dig inspirere og bliv klogere på, hvordan I i din kommune og på din skole kan ruste jer til fremtidens folkeskole.

Se også

Sådan lyder opfordringen fra Borgerservice Danmark, KIT@ og KL, som står bag Digitaliseringsmessen, der i år handler om skole-it.

På messen vises de nyeste muligheder inden for pc og iPad-baseret læring og undervisning, ActivBoards og projektorer, samt terminaler, printere og anden hardware. Udstillerne viser de nyeste digitale løsninger inden for undervisningsplanlægning, lektiehjælp, e-læring mm. I messeområdet gives desuden et konkret bud på fremtidens digitale klasselokale, der bliver udstyret med et væld af udstyr, og hvor elever dagen igennem vil arbejde med, producere og formidle ved hjælp af digitale muligheder.

Programmet er netop offentliggjort. Se det her.

Selvom hovedtemaet på Digitaliseringsmessen er skole-it, så vil der på messen også som tidligere  år være fokus på andre digitale løsninger og effektiviseringsmuligheder i kommunerne, som kan understøtte det fællesoffentlig mål om øget digital kommunikation.

Messen har tidligere været besøgt af over 1.300 medarbejdere fra kommunerne. I år er der langt flere udstillere end tidligere år, så der er god grund til at tro, at messen bliver besøgt af langt flere end tidligere.

Digitaliseringsmessen afholdes i Odense den 27. september 2012, og du har mulighed for at tilmelde dig her: www.kl.dk/digitaliseringsmessen12

Deltagerbetalingen er på 700 kr. inkl. forplejning.

Du kan læse mere om messen på hjemmesiden www.digitaliseringsmessen.dk

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes