Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

09.08.12 13:43

Skatten kan stige i Rudersdal

Skatten kan stige i Rudersdal

Foto: Colourbox.com

Udligningsreformen kan betyde, at Rudersdal Kommune hæver skatten i 2013.

Udligningsreformen er hovedårsagen til, at Rudersdal Kommune i 2013 -2016 mangler 186 millioner kroner, for at kommunalbestyrelsens målsætning om en kassebeholdning på 100 millioner kroner er opfyldt.

Se også

Borgmester Erik Fabrin vil derfor ikke udelukke, at det i budgettet for 2013 bliver nødvendigt at hæve skatten, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kan blive nødvendigt
”Udligningsreformens konsekvenser for kommunens økonomi er så store, at det kan blive nødvendigt at hæve skatten. Derfor må de forskellige muligheder for skatteforhøjelser undersøges nærmere i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget”, siger Erik Fabrin til Frederiksborg Amts Avis.

Borgmesteren er skeptisk over for at reducere service- og anlægsudgifterne.

Se også

”Kommunen har i de senere år gennemført betydelige tilpasninger af serviceudgifterne for at overholde regeringens udgiftsloft. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at gennemføre yderligere reduktioner i serviceudgifterne, som bringer kommunernes udgifter væsentligt under rammen og dermed påvirker det fremtidige serviceniveau i negativ retning,” siger Erik Fabrin til Frederiksborg Amts Avis.

”Målt i forhold til indbyggertallet ligger Rudersdal Kommunes anlægsudgifter i 2013 -2016 på niveau med det loft, der er aftalt for anlægsudgifterne i 2013. Der er altså ikke tale om, at kommunen budgetterer med særligt høje anlægsudgifter. En betydelig del af udgifterne vedrører igangværende nybyggeri og ombygninger.  Desuden indgår der en række højt prioriterede anlægsprojekter som for eksempel opførelse af nye, tidssvarende boliger på psykiatri-og handicapområdet,” fortsætter borgmesteren.

Kan undgå individuel sanktion
Udligningsreformen giver mulighed for, at blandt andet de kommuner , der taber på reformen, kan sætte skatten op inden for en samlet ramme på 250 millioner kroner.

Dertil kommer, at Rudersdal Kommune tidligere har gennemført skattelettelser og dermed har mulighed for at gennemføre en vis skatteforhøjelse uden at blive ramt af individuelle sanktioner fra staten.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes