Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.08.12 08:04

Silkeborg: Okholm i spidsen for SF

Silkeborg: Okholm i spidsen for SF
SF’s genvalgte borgmesterkandidat tør ikke love, at han kan gentage succesen fra sidste valg, da partiet fordoblede sit mandattal.

På en ekstraordinær generalforsamling i går valgte SF den 59-årige Hans Okholm som partiets borgmesterkandidat ved valget i 2013.

Hans Okholm, der er formand for kommunens plan-, miljø- og klimaudvalg, var også partiets frontfigur ved sidste valg. Da lykkedes det at fordoble SF’s mandattal til seks.

Den succes bliver dog vanskeligt at gentage,  mener den nyvalgte spidskandidat. Især fordi SF har været med til at føre en stram økonomisk politik.

”Ikke af lyst, men af nød. Fordi kommunalreform og skattelettelser har betydet, at Silkeborg Kommune siden sammenlægningen årligt har mistet indtægter på 120 millioner kroner”, sagde han ifølge Midtjyllands Avis.

Samtidig understregede han, at SF vil kæmpe for at bevare sin indflydelse og for, at kommunen ikke får en borgerlig borgmester.

”Det ville vi anse for en ulykke, især hvis det blev en Venstre-borgmester”, sagde Hans Okholm ifølge avisen.

Det er socialdemokraten Hanne Bæk Olsen, der i dag er Silkeborgs borgmester.

Se også

Hans Okholm, der i sit civile liv er skovløber i Skov- og Naturstyrelsen, har beskæftiget sig med politik siden 1992, da han blev valgt ind i Silkeborg Byråd for SF.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes