Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

30.07.12 11:50

Seniorjobordning udfordrer kommunerne

Seniorjobordning udfordrer kommunerne
KL opfordrer til, at seniorjobordningen afskaffes, fordi den er for dyr. Ellers kan det betyde forringelser i den kommunale service, advarer formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler i et interview med Politiken.

Hvorfor vil KL have afskaffet den seniorjobordning, som sikrer seniorer et job frem til efterlønsalderen?

Se også

”Det vil vi gerne af flere årsager. Den vigtigste er, at der kommer til at være en voldsom stigning i seniorjobbere ude i kommunerne på grund af konjunkturerne, og fordi dagpengeperioden er blevet kortere. Det giver nogle udfordringer i kommunerne, for det er et meget uheldigt signal til vores eksisterende personale, at vi med den ene hånd nedlægger mange stillinger på grund af økonomiske stramninger og med den anden hånd ansætter personer i seniorjob”.

Du siger, at dagpengeperioden har skabt det her problem. Burde man ikke have forudset det?

”Jo, det kan man godt sige. Men da seniorjobordningen blev vedtaget i 2008, var der lavere ledighed, og dagpengeperioden var længere. Men selv om det er forudsigeligt, må vi løse udfordringen med de ledige seniorer på en anden måde. Det er helt skævt at sige til dem, at de har et retskrav på at få en ordinær stilling på ordinære overenskomstvilkår.”

Job uanset kvalifikationer
Hvorfor er det skævt at tage særlige hensyn til seniorerne, som har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis de bliver ledige?

”Der er jo mange forskellige grupper på arbejdsmarkedet, som kan have særlige vanskeligheder, og som vi gerne vil hjælpe ind på arbejdsmarkedet igen. Unge, ældre eller andre, som ligger i randen af arbejdsmarkedet. Men de andre ordninger giver ikke folk retskrav på ordinære stillinger på ordinære overenskomstvilkår, sådan som vi giver personer, der indgår i seniorjobordningen. Når man er i seniorjobordningen, kan man møde op på rådhuset og sige: Jeg vil gerne have et seniorjob, og så har vi værsgo at skaffe et job. Uanset om vi synes, at vi kan bruge de kvalifikationer, som vedkommende har. Det gør det vanskeligt og skævt for kommunerne. For der vil være arbejdspladser, hvor medarbejderne oplever, at man må vinke farvel til velkvalificerede kolleger på grund af spareøvelser og samtidig siger goddag til nye medarbejdere, hvis kvalifikationer ikke matcher jobbet.”

Kontant afvisning
Forventer du, at det lykkes at få seniorjobordningen afskaffet eller ændret?

Se også

”Nej, det forventer jeg sådan set ikke. Jeg har skrevet et brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, og der har været en rimelig kontant afvisning af synspunktet. Jeg kan fornemme, at fordi det er en del af den samlede efterlønskonstruktion, vil det være rimelig betændt at røre ved. Så jeg regner ikke med, at det er noget, der bliver gjort noget ved de næste par år. Vi kommer nok til at leve med den her ordning. Nogle gange skal sådan nogle ordninger have lov at vokse sig så store, at det bliver et reelt problem, før man politisk tager sig sammen til at lave nogle reformer, der gør op med det.”

Hvordan vil kommunerne løse opgaven med at sætte 200 mennesker i job hver måned?

"Det er vi pisket til at gøre. Der følger en vis finansierng med de her job fra staten. Vores frygt er, at det ender med at blive dyrere for kommunerne end det, vi får refusion for. Vi må bare løse opgaven."

Se også

Hvis seniorjobordningen bliver afskaffet, hvordan skal problemet med ledige seniorer så løses?

”Det må være en dialog, som vi i givet fald skal have med ministeren. Vi må kigge på de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, som vi bruger i andre sammenhænge i jobcentrene. Men hvor der ikke er tale om et retskrav på at få arbejde.”

Kilde: Politiken

Fakta

  • Seniorjobordningen giver ret til at få et job i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis du opbruger din dagpengeret mindre end fem år før efterlønsalderen
  • Det er en betingelse for retten til et seniorjob, at man fortsat er medlem af og indbetaler et efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse og kan opfylde anciennitetskravet for efterløn, når man når efterlønsalderen
  • Antallet af seniorjobansøgere forventes at stige voldsomt i 2013 på grund af den forkortede dagpengeperiode (fra fire til to år)
  • Før efterlønsreformen betød det, at man kunne få et seniorjob, hvis man var fyldt 55 år
  • Fremover bliver efterlønsalderen hævet for mange grupper. Det betyder, at alderen for, hvornår du kan få et seniorjob, også bliver højere, fordi du tidligst kan få et seniorjob fem år før, du kan gå på efterløn. Hvis du fx kan gå på efterløn som 62-årig, kan du derfor tidligst få tilbudt et seniorjob som 57-årig
  • Løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende
  • Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med ansøgeren og bl.a. under hensyn til dine kvalifikationer og interesser.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes