Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.08.12 13:16

Samarbejde skal løse fremtidens sundhedsudfordringer

Samarbejde skal løse fremtidens sundhedsudfordringer
Fire kommuner er gået sammen med regionshospitalet og de praktiserende læger for at kunne tackle de udfodringer, der vil være i fremtidens sundhedsvæsen.

Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner er gået sammen med Regionshospitalet Randers og repræsentanter for de praktiserende flæger for at udvikle et sundhedsvæsen, hvor borgerne oplever en sammenhæng mellem de forskellige indsatser.

Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

”Vi har parkeret diskussionen om, hvem der skal betale. Der har været lange forhandlinger hver eneste gang, vi skulle flytte en opgave fra en sektor til en anden. Nu har vi sagt til hinanden: Lad os nu komme i gang. Alle parter må se på, hvad der er bedst for borgerne,” siger Peter Mikkelsen, der er ældrechef i Favrskov Kommune.

Han er initiativtager til projektet ”Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen”, der er støttet af Videncenter for Velfærdsledelse.

Se også

Forståelse for hinanden
Projektets bærende tanke er, at det er en central ledelsesopgave i alle sektorer at have fokus på det tværsektorielle samarbejde.

Projektet blev indledt med et to dages seminar, der allerede har givet anledning til en større forståelse mellem medarbejderne i kommunerne og på hospitalet.

”Der er ingen tvivl om, at vi har fået et mere positivt forhold til hinanden. Det giver en helt anden forståelse for hinandens hverdag, når man mødes ansigt til ansigt. Man finder ud af, at de andre aktører i sundhedsvæsenet har rigtig meget at byde ind med,” siger chefsygeplejerske på Regionshospitalet Randers Marianne Jensen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. 

Læs mere i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner her

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes